Arkiv

Arkiv for kategorien ‘Science Fiction’

Anmeldelse: Cormac McCarthy – The Road

22 februar, 2010 Ingen kommentarer

The RoadCormac McCarthy er en amerikansk forfatter der er blevet kendt for sine dystopiske fortællinger om menneskets indre væsen i livets mørkeste tider. Han blev for alvor kendt i hele verden, da filmatiseringen af hans bog No Country for Old Men kom i biografen i 2008 og vandt flere Oscars.

Hans seneste og endnu engang meget kritiker roste bog, The Road, har bl.a. vundet den fornemme Pulitzer litteraturpris i kategorien Fiktion. Den er desuden bliver filmatiseret og er netop udkommet i biograferne herhjemme med dansk/amerikanske Viggo Mortensen i hovedrollen.

The Road er en post-apokalyptisk beretning om en far og hans søns vandring tværs gennem USA, efter at en uspecificeret katastrofe har lagt landet og resten af verden øde.

Faren og sønnen, som i bogen for det meste blot omtales som drengen og manden, går gennem USA via de nu næsten helt øde landeveje, på vej mod kysten, i håb om at finde et bedre liv og eventuelt andre overlevende de kan slutte sig til.

Med sig har de blot tøjet på deres krop og en gammel indkøbsvogn med tæpper, mad og andre brugbare ting, som de skraber til sig fra butikker og huse de kommer forbi på deres vej. Vigtigst af alt har faren en pistol med to kugler, som er deres livsforsikring mod “de onde” og en sidste udvej for dem selv, skulle det komme så vidt.

Landskabet de befinder sig i er dødt og hverken træer, mindre planter eller dyr har overlevet den katastrofe, som har forsaget at solens lys ikke længere kan trænge igennem atmosfæren og efterladt sig et tykt lag aske på jorden og temperaturer der konstant ligger omkring frysepunktet.

Deres sørgelig eksistens og hverdag går med langsomt og forsigt at bevæge sig mod kysten, alt imens de kun knapt overlever på de rester af konserveret mad, som de ind imellem finder baggerst på indkøbscentrernes ellers forlængst plyndrede hylder eller i private hjems efterladte maddepoter.

Helt alene er de dog ikke, for der er også andre der har overlevet katastrofen og de fleste af dem er så udsultede og desperate for at overleve at de vil gøre og spise hvad som helst – selv hvis det indebærer kannibalisme. Disse mennesker betegner vores to hovedpersoner som “de onde” og de kommer igennem hverdagen med troen på at de selv er “de gode” og aldrig vil gå så vidt for at overleve. I stedet overlever de på en blanding af snarrådighed, held og viljestyrke.

Man får aldrig at vide præcis hvor længe der er gået siden katastrofen eller hvad der har foresaget den, og netop dette giver mere tid til at fokusere på den menneskelige historie, så det hele ikke går i hollywood-mode med eksplosioner og den slags, som man ofte ser/læser i andre såkaldte katastrofe fortællinger. Det hintes dog gennem faderens flashbacks af fortiden, at katastrofen ligger i hvert fald 6-7 år tilbage, for hans søn er ikke gammel nok til at huske verden som den var før og kan knapt huske sin mor.

Historien er mørk og skræmmende, men samtidigt fuldstændig enkel. Man følger faderens og sønnen rejse gennem ødelandet, men mere interessant følger man deres tanker og sind, deres samtaler som bliver stadigt sjældnere og deres håb som gradvist svinder ind.

Da jeg købte bogen, var det lidt med frygten om at den ville være meget artsy-fartsy og tage sig selv for seriøst som det kunstneriske mesterværk den er blevet udnævnt som. Jeg blev dog positivt overrasket, for selv om bogen bestemt ville kunne sættes i kategorien kunstneriske-værker, så virker det på ingen måde som om at dét har været McCarthy’s hensigt. Faktisk virker det som en historie han kunne tænkes at have skrevet ned, mens han sad foran pejsen en mørk vinteraften og tænkte over livet.

Selvom bogen er kort og handlingen skrider langsomt frem og ikke på traditionel vis er super spændende, så er The Road ikke desto-mindre en interessant roman der utvilvsomt ville sætte tanker igang hos de fleste. Jeg vil ikke kalde den et mesterværk, men det er en god bog og bestemt et bekendtskab værd.

Karakter: 7/10

7 stjerner

Anmeldt udgivelse: Engelsk Paperback – ISBN-13: 9780330468466
Originalt Udgivelses år: 2006
Sideantal: 256

Links:

Anmeldelse: Michael Crichton – Jurassic Park

7 januar, 2009 Ingen kommentarer

Jurassic Park

Michael Crichton var en amerikansk forfatter af spændings-bøger, ofte med fokus på nye teknologiske muligheder og faren ved udnyttelse af disse. Herhjemme er han nok mest kendt for at være forfatteren til bogen bag Steven Spielbergs populære storfilm Jurassic Park fra 1993, som dengang satte nye standarder for realisme og computeranimation, samt efterfølgeren The Lost World.

Da jeg var yngre, omkring de 11-12 år, var Jurassic Park en af mine yndlingsfilm og jeg købte dengang de to bøger på dansk hos den lokale boghandler. De to tunge og næsten 500 sider lange bøger, har dog nok alligevel været lidt for stor en mundfuld, i hvert fald kan jeg ikke huske at jeg nogensinde fik dem læst. I stedet har de trofast været del af min bogsamling, lige indtil jeg samlede Jurassic Park op i slutningen af December 2008.

Jurassic Park starter på Costa Rica i Mellemamerika. Her er en amerikansk pige på ferie med sin familie, hvor de i et fantastisk naturreservat finder en øde sandstrand og spiser frokost. Pigen Tina går en tur på stranden og op langs trælinjen, hvor hun finder en masse små fuglespor i det bløde sand. Da hun bliver bidt og efterfølgende indlagt på hospitalet med store hævelser, beskriver hun dyret der bed hende som en oprejst øgle på omkring 30 cm og med tre tær som en fugl.

Eksperterne har svært ved at identificere dyret, indtil de finder de halvt-spiste rester af et af de ukendte dyr og sender det videre til undersøgelse i USA. Her ender billeder af dyret til sidst hos Dinosaur eksperten Alan Grant, som leder en stor udgravning af dinosaur redder. Før han når at sætte sig ind i sagen, bliver han og kollegaen Ellie Sattler kaldt til øen Isla Nubar udfor Costa Rica, hvor en af deres sponsorer, den gamle men karismatiske John Hammond, har bygget en ny zoologisk-have og gerne vil have deres input omkring sikkerheden i parken.

Sammen med den lidt specielle og noget negative matematiker Ian Malcolm, den tørre advokat Donald Gennaro og John Hammonds to børnebørn Tim og Lex, ankommer de til den topmoderne park på en ellers ubeboet ø, som hurtigt viser sig at være noget ganske andet og meget større end de havde forestillet sig. På øen har John Hammond, sammen med genetikeren Henry Wu, genskabt en række af fortidens dinosaurer ved hjælp af DNA fundet i blodet på myg. Myg der sugede blod fra dinosaurerne for over 65 millioner år siden og efterfølgende blev fanget i harpiks som så siden blev til rav og bevaret for eftertiden.

Det går dog snart op for de besøgende, at der på trods af overvågningen i parken som holder styr på alle dyrene, har været en række overfald og andre problemer, særligt med de meget intelligente kødædende Velociraptorer. Den dommedags-prædikende matematiker Ian Malcolm forklarer bogen igennem om sin kaos-teori om at intet naturligt kan kontrolleres og holdes nede, hvorfor parken fra start har været dømt til at fejle – før eller senere.

Der går da heller ikke lang tid før problemerne for alvor sætter ind. Da den pengeglade og korrupte computer-ekspert som står bag alle parkens avancerede computersystemer, lukker ned for sikkerhedskontrollen for at stikke af med dinosaur-DNA som kan sælges videre til store summer, slipper nogle af dyrene løs og et helvede bryder løs på den isolerede ø.

It’s a UNIX system! I know this! – Lex Murphy (Jurrasic Park filmen)

Læser man en bog, som man tidligere har set filmversionen af eller omvendt, vil det altid være umuligt ikke at sammenligne de to udgaver på godt og ondt. Det mest interessante er ofte at se hvor tæt instruktøren af filmen har fulgt det oprindelige værk og om den kan leve op til bogen.

Med Jurassic Park vil flertallet formentligt have set filmen først, hvilket også er tilfældet for mig. Når man har læst Crichton’s bog, finder man imidlertid ud af af Steven Spielberg har været meget tro mod bogens plot. Han har forstået at tage de vigtigste og mest spændende bider og har også samlet en nærmest perfekt rollebesætning. Efter at have læst bogen, virker både Jeff Goldblum i rollen som den mærkelige matematiker Ian Malcolm og Wayne Knight (kendt som Newman i tv-serien Seinfield) i rollen som den fedtede computernørd Dennis Nedry, som de helt rigtige til deres respektive roller.

Som det altid er tilfældet med filmatiseringer, er dele af bogens handling skåret væk for at kunne presse filmen ned på de normale ca. 2 timers tid. Hvor det til tider kan ødelægge den oprindelige histories ånd, er det I Jurassic Park’s tilfælde gjort rigtigt godt. Plottet er overordnet set bevaret og der er ikke lavet ret mange større ændringer. Faktisk er det kun de lidt kedeligere og lange passager fra bogen som er skåret væk.

Der er dog i filmversion lavet lidt om på de to børns roller. Hvor Tim i bogen er den ældre bror og  Lex den noget yngre og røv-irriterende sportsinteresserede lillesøster, så er Lex i filmen den ældste og pigen med forstand på computere og Tim den yngre bror som er interesseret i dino’er. Derudover er Hammond og Malcolms skæbne ændret en smule, hvilket dog ikke har den store betydning for handlingen.

Generelt er børnene i bogen mere barnagtige, bange og til tider irriterende som kun børn kan være det.  I bogen er Alex flere gange skyld i at situationen forværres og i et kapitel hvor de sejler ned af en flod og hun alene får den store T-rex til at følge efter dem, har man ikke meget sympati til overs for hende.

Har man set filmen flere gange og kan historien nærmest udenad, er det ikke svært at forestille sig at bogen vil være en halv-kedelig omgang at læse. Derfor er det også et stort plus når bogen Jurassic Park alligevel viser sig at indeholde nok spænding og gys til at holde en fast, gennem næsten 500 sider med dinosaurere.

Selvom filmen er og var en fantastisk oplevelse, kan jeg derfor heller ikke undgå at ærgre mig lidt over at jeg ikke havde muligheden for at læse Jurassic Park på bog før filmen udkom, da det uden tvivl så havde været endnu mere fascinerende læsning.

Jurassic Park indeholder alt det en god spændings-roman bør indeholde. Plottet er ganske velskrevet  og medrivende og personerne interessante og meget forskellige. De videnskabelige fakta er forklaret så hele ideen med en dinosaur-park virker troværdig, mens Ian Malcolms’ dommedags profetier og syn på videnskabens grådighed står i kontrast til det som bliver udført på øen og giver en alternativ vinkel på den videnskabelige udvikling i moderne tid.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk paperback- ISBN-13: 9788759503492
Originalt Udgivelses år: 1993
Sideantal: 491

Links:

Categories: Science Fiction, Spænding Tags:

Anmeldelse: William Gibson – Neuromancer

29 december, 2008 Ingen kommentarer

Neuromancer

William Gibson blev med sin debutroman Neuromancer fra 1984, kendt som mesteren inden for Cyberpunk, en underkategori af science fiction som opstod i starten af 1980’erne og som ofte omhandler dystopiske fremtids scenarier med kunstig intelligens, kybernetik, fantasifuld ny teknologi og magtfulde virksomheder i centrum.

Neuromancer er den første bog i William Gibsons Sprawl-trilogi, som foruden Neuromancer selv, består af Count Zero og Mona Lisa Overdrive.

I Neuromancer følger man Henry Dorsett Case. Case er en cybercowboy eller computer hacker om man vil, som bor i den dystopiske kriminelle underverden Chiba City i Japan og som han er blevet forvist til efter at være blevet taget i at stjæle fra sin tidligere arbejdsplads. Som straf for forbrydelsen har han fået ødelagt sit nervesystem, så han ikke længere er i stand til at koble sig på det globale cyberspace netværk og dermed reelt gjort arbejdsløs.

I Case’s tilsyneladende håbløse situation, uden arbejde og afhængig af stoffer, bliver han reddet af Molly Millions og hendes chef Armitage som lover at reparere Case’s nervesystem i gengæld for at han bruger sine hacker evner til at udføre arbejde for Armitage. Armitage skal senere vise sig at være mere og andet end han fremstår som.

Som deres første job skal Molly og Case stjæle et ROM-modul indeholdende den gemte personlighed af en af Case’s tidligere mentorer, McCoy Pauley som har øgenavnet The Dixie Flatline. Hans ekspertise er nødvendig for at hjælpe Case med at udføre den endelig plan.

Holdet vokser, da Peter Riviera, en tyv og sociopat der med hjælp af avanceret kybernetik kan projektere holografiske illusioner der kan narre folk til at tro på næsten hvad som helst. Holdet kommer på sporet af en meget kraftig AI (kunstig Intelligens) kaldet WIntermute, som er konstrueret af den magtfulde Tessier-Ashpool familie, som dog mere minder om en virksomhed og holder til på deres egen rumstation kaldet Freeside.

Wintermute viser sig kun at være den ene del af en planlagt super-AI (en slags supercomputer) som også består af Neuromancer, men som er delt i to grundet Turing loven som forbyder super-AI’er. Da Wintermute ikke selv kan slå sig sammen med Neuromancer, har den derfor på udspekuleret vis rekruteret den skrøbelige Armitage og sat hele operation igang, og det er nu op til Molly, Riviera og Case med icebreaker cyberprogrammet at bryde igennem Turing sikkerhedssystemet så Wintermute og Neuromancer kan samle sig som historiens første super-AI.

Med Neuromancer var Gibson med til at opfinde og definere udtryk såsom cyberspace, før det vi i dag kender som internettet blev opfundet og gjort til hvermands eje. Neuromancer er en spændende og meget dyster historie om en mand og computergeni som efter at være blevet nedgjort til halv-kriminel kæmper sig tilbage. Mord, prostitution og stoffer blandes med nogle af de første beskrivelser af verdens omspændene virtuelle netværk og virtual reality.

Den engelske udgave som jeg har læst og anmeldt, er skrevet på et meget teknisk og svært sprog, som kan være forvirrende og for mit vedkommende ofte krævede at sætninger blev læst flere gang. Selvom jeg ellers ofte læser engelske bøger. Bogen er fuld af udtryk som ikke bruges i det daglige sprog eller som Gibson selv har opfundet. Nogle ord bruges også om ting som dengang ikke fandtes, men som i dag gør, bare under et andet navn. Det kan således måske være en ide at finde den danske udgave med titlen Neuromantiker hvis ens engelske ikke er så teknisk stærkt.

Neuromancer har været med til at sætte sit præg på opfattelsen af moderne computernetværk og den er værd at læse for sin rolle i den sammenhæng alene. Særligt computernørder og andre med hang til at bruge for meget tid foran computeren, vil finde noget særligt i Gibson’s fremtidsunivers, men den kan også sagtens læses af andre science fiction fans.

Ser man bort fra bogens specielle status og oprindelse, og kigger på den med nutidige øjne falder kvaliteten dog en smule, idet bogen i sig selv ikke skrevet særligt godt og kan være svær at komme igennem. Neuromancer er helt sikkert en af den slags bøger som bliver bedre ved en genlæsning og som vil give en dybere forståelse af historien og det univers den foregår i – second time around.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Engelsk paperback – ISBN-13: 9780006480419
Originalt Udgivelses år: 1984
Sideantal: 320

Links:

Categories: Science Fiction Tags:

Anmeldelse: Douglas Adams – The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy

29 december, 2008 Ingen kommentarer

The Hitchhiker's Guide to the Galaxy

Douglas Adams og hans historier i Hitchikers Guide to the Galaxy serien (forkortet HHGTTG) har for længst opnået kult status og bøgerne som bygger over et radiospil, må på trods af sine unge alder anses som værende klassikere inden for sin skæve genre af science fiction komedie.

Historien er både udkommet som en tv-serie i 80’erne og den første bog blev i 2005 filmatiseret med rimelig succes.

Den første bog i serien udkom i 1979 og hedder ganske enkelt The Hitchhikers Guide to the Galaxy. Bogen tager sin begyndelse på jorden i England, hvor man møder Arthur Dent. Han bor i et lille hus som uden hans viden er blevet planlagt til nedrivning, for at gøre plads til en motorvej.

Hans gode ven Ford Prefect, som i virkeligheden er en alien-journalist for det altomfattende leksikon Hitchikers Guide to the Galaxy, ankommer mens Arthur ligger foran de bulldozere der vil rive hans hus ned. Han prøver at forklare Arthur at det kan være liget meget med huset, da jorden alligevel vil blive udryddet om få minutter. Arthur og Ford stjæler et lift på et rumskib hos den alien race, the Vogons, der vil sprænge jorden i luften for at gøre plads til en hyperspace motorvej.

Arthur og Ford ender med at blive smidt af rumskibet og bliver ved et rent lykketræf samlet op af et andet rumskib. Det helt specielle rumskib kaldet Heart og Gold, styres af Ford’s skøre halvfætter og galakse præsident Zaphod Beeblebrox. Ombord er også en pige fra jorden, Trillian, som Arthur tilfældigvis kender, foruden den superkloge men dybt depressive robot Marvin, som er en af bogens helt store underholdnings elementer.

Zaphod leder efter den sagnomspundne planet Magrathea, som i sin tid fremstillede luksus planeter. På Magrathea møder Arthur Slartibartfast som fortæller at ham at Jorden i virkeligheden er en stor computer designet af Deep Thought, beregnet til at give svaret på det ultimative spørgsmål: The Answer to Life, the Universe, and Everything – og at nogle helt utænkelige skabningen står bag.

The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy er en helt unik blanding af science fiction og fantastisk sort humor, og som netop af den grund er blevet et must-read værk. Det er sjældent at jeg griner af noget jeg har læst i en bog, men hver gang jeg har læst HHGTTG afstedkommer det flere grin. Bogens plot og idégrundlag er både ufatteligt morsomt, interessant og tankevækkende uden at være for dyb eller filosofisk.

Sproget i den engelske original udgave er ganske letlæseligt og selvom der er snak om en science fiction historie, er den ikke proppet med alt for mange hi-tech ord eller forkortelser som gør den svær at forstå, og de få der er forklares ganske fint. Jeg har aldrig læst den danske oversættelse kaldet Håndbog for vakse galakseblaffere,  men jeg kunne forstille mig at noget af den specielle humor og stemning går tabt og vil derfor anbefale at læse den på det originale sprog.

Den version jeg har brugt som grundlag for anmeldelsen her, er en samlet udgave af de seks bøger i hans trilogi kaldet The Ultimate Hitchhiker’s Guide og fylder samlet 832 sider. Den første bog fylder dog selv kun ca. 143 sider. Den næste bog i rækken hedder The Restaurant at the End of the Universe, og følger begivenhederne direkte efter handlingen i den første.

Selvom Hitchhiker’s Guide to the Galaxy ikke oprindeligt var tiltænkt som en bog, er Douglas Adam’s nedskrevne version fornøjelig læsning som man ikke bør snyde sig selv for. Har man lyst til at begive sig ind i et morsomt og tosset univers hvor intet er som man tror, er The Hitchhikers Guide to the Galaxy lige bogen man bør læse.

Karakter: 9/10

9 stjerner

Anmeldt udgivelse: Engelsk hardback – ISBN-10: 0517149257
Originalt Udgivelses år: 1979
Sideantal: 143

Links:

Anmeldelse: Dan Brown – Morderisk Bedrag

26 december, 2008 Ingen kommentarer

Morderisk Bedrag

Morderisk Bedrag, med den bedre klingende engelske titel Deception Point,   er Dan Browns 3. spændingsroman. Den blev udgivet i 2001, året efter Engle & Dæmoner og 2 år før hans kæmpegennembrud med Da Vinci Mysteriet.

Morderisk Bedrag finder sted under en Præsident kampagne i USA, hvor den siddende, men upopulære præsident Zachary Herney er ved at miste kapløbet med den sleske republikanske kandidat Senator Sedgewick Sexton. Senator Sexton har som sit primære kampagne emne kørt på den siddende præsidents dårlige håndtering af NASA’s budgetter, der de seneste år er løbet løbsk. Et emne han sammen med sin assistent Gabrielle Ashe, som har skafftet kilderne bag deres påstande, er ved at vinde valget på.

Senatorens datter, Rachel Sexton, arbejder for NRO (National Reconnaissance Office) eller på dansk Centeret for Rumbaseret Efterretningsvirksomhed, hvor hun verificerer data  i forbindelse med undersøgelser, ny opdagelser o.l og har en bred viden inden for rumteknologi.

Hun bliver under særlige omstændigheder kaldt til et møde med selveste præsidententen, et møde som hendes chef i NRO, William Pickering, dog afvarer hende om blot har til sinde at udnytte hende imod sin far. Præsidenten viser sig dog at have en helt særlig opgave til hende. NASA har i alt hemmelighed fundet en meteorit i en ishylde ved Canada, som indeholder umiskendelige spor af liv.

Præsidenten, som er ved at miste sin post i Det Hvide Hus,  gør derfor alt for at få verificeret fundet og dets ægtehed af så mange uafhængige kilder som muligt. Udover Rachel tæller dette hold også en række forskere, der i blandt Michael Tolland, en havforsker der med sine populære videnskabs programmer på TV har den brede befolksnings tillid.

Da Rachel når til fundet på ishylden er meteoritten på vej til at blive hævet op af isen og de beviser hun bliver præsenteret for er overdådige. Planlægningen af den direkte tv-transmission dagen efter går igang, hvor hele verdens befolkning vil høre om det fantastiske fund.

Imellemtiden fortsætter en enkelt forsker på egen hånd sine undersøgelser af meteoritten og opdager noget foruroligende. En skjult Delta Force gruppe som er tilstede på ishylden myrder ham dog før han kan nå at fortælle om sine opdagelser til andre. Rachel og de andre eksperter bliver dog mistænksomme over forskerens forsvinden og da de bevæger sig ud fra kuplen som er hovedkvarteret på isen, for at foretage flere undersøgelser, ender det i en vild jagt hvor de må flygte for deres liv. Flere beviser for en konspiration af usete proportioner kommer op til overfladen, men om det fra NASA, Det Hvide Hus, NRO, Senator Sexton eller andre der står bag er ikke  til at vide.

Morderisk Bedrag er endnu en virkelig spændende Dan Brown roman. Videnskab, teknologi og politik er hovedingredienserne i bogen som følger både NASA, de andre efterretningsforbund samt Det Hvide Hus i en større konspiration som udfolder sig perfekt og først giver endelige svar på de allersidste sider. Bogen er fyldt med teknologiske vendinger og facts, forklaringer af forsknings begreb og metoder og efterlader ingen tvivl om at Dan Brown har undersøgt emnerne i bogen ganske godt. Hvilket han på lettere blærende vis også selv gør opmærksom på på de første sider.

Grundskelettet i bogen ligner nærmest uhyggeligt meget det man finder i Engle & Dæmoner. Historien er selvfølgelig en helt anden og fokuser på rumteknologi, men alligevel kan man ved næsten hver del af bogen drage klare paralleller til den samme del i Engle & Dæmoner. Det virker lidt som om Dan Brown fandt en rigtig god måde at bygge en spændende bog op på, og så bare valgte en anden historie at klaske på. Det gør dog ikke bogen mindre spændende, og Dan Browns kendetegnende film-agtige skrivestil gør at bogen ryger hurtigt ned.

Som det også er tilfældet med Engle & Dæmoner, er personbeskrivelserne ikke særligt dybe. Bortset fra den startende romantiske affære mellem Rachel og Michael, er det det bagved liggende plot som har næsten hele opmærksomheden og der efterlades ikke mange sider til personudvikling. Det kan virke som en svaghed, men det er måske nærmere et udtryk for Dan Browns mål om at skrive en spændingsroman hvor farten holdes hele vejen igennem.

Den størst fejl jeg kan finde ved denne bog er den danske titel og omslag. Den fornuftige engelske titel Deception Point er blevet til Morderisk Bedrag og har samtidigt fået et lyserødt cover. Sammenlagt får det den lidt til at ligne en billig kærlighedsroman man finder på hylden under pornoen i en kiosk :D

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk paperback – ISBN-13: 9788791746482
Originalt Udgivelses år: 2001
Sideantal: 549

Links:

Categories: Science Fiction, Spænding Tags: