Arkiv

Arkiv for januar, 2009

Anmeldelse: Ildefonso Falcones – Havets Katedral

29 januar, 2009 Ingen kommentarer

Havets Katedral

Spanske Ildefonso Falcones bog om opførslen af den spanske kirke, Santa Maria de Mar  i 1300-tallets Barcelona, er af mange blevet udråbt som den sydeuropæiske arvtager til britiske Kenn Follets mesterværk Jordens Søjler. Med Jordens Søjler som forbillede og en af de bedste bøger jeg har læst, var det derfor med stor forventning og begejstring at jeg gik i gang med Havets Katedral, efter at have fået den i Julegave sidste år.

I havets katedral møder man i 1320 den 27-årige bonde Bernat, som efter sin fars død arbejder alene på sin store landejendom i den spanske landsdel Catalonien, hvor han dyrker både korn og vin og opdrætter sine dyr. Selvom Bernat således er egnens rigeste bonde, er han stavns-bundet til gården under områdets Lensherre som han skal aflevere dele af sit udbytte til.

Da han som områdets rigeste enke bliver overvældet med ægteskabstilbud fra områdets øvrige familier, falder han straks for den smukke Francesca, som han kort efter gifter sig med. Under bryllupsfesten dukker lensherren dog op og forlanger sådan som loven, kendt som de "de onde skikke", tillader ham at ligge med Bernats kone som den første, hvorefter han tvinger Bernat til også selv at tage hende imod hendes vilje, i det tilfælde at hun skulle gå hen og blive gravid. Efter  det voldsomme overgreb, lukker Francesca sig inde i sig selv og da hun 9 måneder senere føder en søn, foregår det i al stilhed og uden tegn på kærlighed til sønnen fra hendes side.

Alt imens har lensherren af Navarcles pralet med sin virilitet over for sine soldater og områdets øvrige adelige. Da Francesca’s søn viser sig at have det samme modermærke over højre øje som Bernat og hans familie alle bærer på, bliver han derfor hånt indtil han til sidst beslutter sig at hente Francesca og barnet kaldet Arnau til sin borg. Her efterlader han barnet til sultedøden mens Francesca holdes væk.

Det lykkedes dog for Bernat at redde sin søn og han flugter til Barcelona. Kendt som håbets by,  kan man efter sigende blive en fri mand hvis man blot formår at opholde sig i byen i ét år og én dag uden at blive fanget. Han søger tilflugt hos sin søster og hendes mand som er en rig pottemager og som efter stor diskussion indvilliger i at tage dem til sig og lade Bernat arbejde ulønnet mod husly, indtil Bernats søn bliver gammel nok til at starte som lærling i værkstedet og dermed lære et fag som en fri mand.

Arnau vokser op sammen med sin mosters børn og ser kun sin far et par gange om ugen. Efter en ulykke i byens havn, bliver han dog som 8-årig udelukket fra de andre børns selskab og render derefter alene rundt i Barcelonas gader, indtil han en dag møder den 2 år yngre dreng Joan. Joans mor holdes indespærret af hendes mand pågrund af utroskab og faren har aldrig anerkendt drengen som sin søn. Selvom moderen er indespærret, holder de to dog kontakten og tales ved dagligt. Da Arnau efterfølgende begynder at spørge ind til sin egen mor, forklarer Bernat ham at den hellige Jomfru Maria nu er hans mor og Arnau sætter sammen med Joan ud for at finde Maria, som de får at vide holder til i en kirke.

De finder hvad de søger i den lille Santa Maria de Mar kirke, som netop er ved at blive bygget om til en stor og prægtig kirke, kun med borgerne i byens hjælp. De to drenge bliver fascineret af byggeriet og opholder sig dagligt på byggepladsen, hvor de hjælper til så godt de kan ved at give de hårdt arbejdene frivillige bastaix’er vand at drikke, mens de slæber store sten fra stenbruddet ned til kirkens byggeplads.

Arnau bliver senere selv taget ind i bastaix’ernes lav, mens Joan går ind i kirkeordnen og ender som en spansk dominikansk inkvisitor. Man følger Arnau mens hans liv forandrer sig og han oplever livet som både hårdtarbejdene bastaix, hædret soldat for Cataloniens hær, storkøbmand og adelig. Man følger ham under byldepestens hærgen som udrydder den halve befolkning,  under den efterfølgende opblomstring hvor nye muligheder for livsførelse opstår, i kærlighed og sorg og under hans konstante kamp mod sin fortid.

Ikke ulig historier som f.eks. Forrest Gump, skildrer Havets Katedral hovedpersonen Arnau over en hel menneskealder og følger ham i tykt og tyndt og på godt og ondt. Arnau Estanyol kommer fra fattige kår men ender med hjælp af sin sunde fornuft, godhed og en smule held i toppen af samfundet, hvor han gør hvad han kan for at hjælpe den ofte undertrykte fattige del af befolkningen og skaffer sig mange venner såvel som fjender.

Havets Katedral er en god skildring af middelalderens Barcelona, et kapitel af byens historie som der ifølge forfatteren selv ikke tidligere er skrevet meget om. Bogens historie er meget ligefrem og ikke helt så dyb som man finder den i føromtalte Jordens Søjler, men formår dog alligevel at beskrive kontrasten mellem rig og fattig og de magtkampe som Arnau må udkæmpe livet igennem ganske fortræffeligt.

Som det ofte er tilfældet i denne slags historiske romaner, vender livet hurtigt op og ned for hovedpersonerne, og mens man det ene øjeblik sidder og glæder sig over fremgang for bogens helt, kan man det næste øjeblik sidde og bande over lige så stor uretfærdighed.

Hvor katedral byggeriet i Jordens Søjler spiller en væsentligt rolle og der benyttes en del sider på tekniske forklaringer, spiller opførslen af Santa Maria de Mar kirken i Havets Katedral mere en religiøs rolle for hovedpersonen Arnau og der bruges ikke megen tid på bygningsmæssige detaljer. Det gør den mindre tung at læse og giver samtidig bedre plads til resten af plottet.

Som i de fleste andre historiske romaner, blander Ildefonso Falcones i Havets Katedral, historisk fakta og detaljer om Barcelonas oprindelse med opdigtede personligheder og deres livshistorier. Det gøres ganske overbevisende og Arnau er for det meste en virkelighedstro hovedperson der er i stand til både at elske og hade, men som grundliggende er en god og ærlig person som man som læser straks holder med.

Som det er blevet god skik at gøre, slutter Ildefonson bogen af med at fortælle hvilke dele af  historiens plot og detaljer der er sande og hvilke der er modificeret eller helt opdigtede, og man finder ud af at Havets Katedral i stor grad er bygget over virkelighedens hændelser, selvom hovedpersonen Arnau er fiktionel. Er man interesseret i spansk historie eller skal man eventuelt et smut til Barcelona i sommerferien, kan Havets Katedral således også hjælpe til som baggrundsviden. Santa Maria de Mar kirken’s besøgstal er eftersigende steget kraftigt efter udgivelsen af denne bog.

Man skal et godt stykke ind i Havet Katedral før den for alvor bliver en ægte page-turner, som formår at holde en klæbet til siderne i timer ad gangen. Når man først når dertil, er Havets Katedral til gengæld også en fortræffelig og underholdende historisk roman som tager dig tilbage til det 14. århundrede, hvor adlen, kirken og de rige købmænd kæmper om magten og hvor krig mellem middelhavets lande konstant er under opsejling.

Kunne du lide Jordens Søjler vil du sandsynligvis også kunne lide Idelfonso Falcones debutroman. Selvom den ikke er helt lige så omfangsrig er det en virkelig illustrativ og herlig historisk roman som jeg sagtens kan anbefale. Dog kan det måske betale sig at vente på at den billigere paperback udgave kommer senere i år.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Hardback- ISBN-13: 9788776041328
Originalt Udgivelses år: 2006
Sideantal: 629

Links:

Anmeldelse: Jo Nesbø – Flagermusmanden

14 januar, 2009 Ingen kommentarer

Flagermusmanden

"Harry, Harry Hole" – navnet lyder ikke særligt norsk og udover at hovedpersonen i Jo Nesbø’s første bog i Harry Hole-serien og forfatteren selv kommer fra landet mod nord, er der da heller ikke meget norsk over denne krimi.

Flagermusmanden foregår nemlig i Australien, hvor den norske kriminalbetjent Harry Hole (På australsk kaldet Harry Holy) er blevet sendt til, for at deltage i opklaringen af mordet på en ung kvinde og tidligere norsk TV-kendis.

Den 32-årige og tidligere alkoholiske Harry, bliver sat sammen med den ældre australske betjent fra Sydney, Andrew Kensington; aboriginer, tidligere storbokser og en respekteret person i både politiets og de kriminelles rækker.

Den norske bartenderinde Inger Holter er blevet voldtaget, kvalt og efterfølgende smidt ud på nogle klipper ved vandet og politiet har ikke meget at gå efter. Eftersøgningen peger dem først i retningen af en up-and-coming pusher ved navn Evans White, men beviserne er højst overfladiske og der kommer ingen afgørende gennembrud i sagen. Samtidigt starter Harry en affære med den unge svenske pige Birgitta, som hurtigt udvikler sig til en brusende forelskelse.

Under opklarings-arbejdet får Andrew vist Harry Hole rundt i Sydney og omegens særegne miljø, hvor homoseksualitet er udbredt og hvor det oprindelige folk og de hvide tilkommere lever i en underlig betændt sameksistens. Han møder bl.a. den homoseksuelle cirkus-klovn Otto Rechnagel, den hjemløse Jerry med en fortid som professionel faldskærmsudspringer og den prostituerede Sandra. Harry får gennem Andrew og andre af historiens karakterer, fortalt mange gamle stamme-sagn, myter og andre historier som præger både Harry’s tankegang og bogens plot.

Halvejs inde tager bogen en pludselig opfindsom og grotesk drejning, da et yderligere mord og selvmord vender efterforskningen på hovedet. Den ellers fornuftige eks-alkoholiker Harry vender sig mod flasken i en blanding af sorg, desperation og ulykkelig kærlighed. Beskrivelsen af Harry som drankeren der efter først at være startet ikke kan stoppe igen, er en af bogens rigtig gode segmenter og gør den endnu mere dyster, før den igen lysner lidt op hen imod slutningen. En slutning som dog, uden at røbe for meget, ikke ligefrem følger den velkendte "happily ever after" opskrift.

Bogens titel, Flagermusmanden, har modsat hvad man måske skulle tro, ikke nogen reference til den kappeklædte superhelt fra Gotham City, men stammer fra en af aboriginernes skabelsesberetninger, hvor en stor flagermus vogter over et forbudt træ som sagnets personer, ikke ulig Adam og Eva, i sidste ende ikke kan lade være at spise af. Flagermusmanden er således et tegn på døden for Australiens indfødte.

Harry Hole er en både sympatisk og venlig person, med et frit syn på Sydneys homoseksuelle miljø og australiens oprindelige befolkning aboriginerne. Han er dog samtidigt en til tider hensynsløs og voldelig anlagt betjent, når det kommer til f.eks. afhøring af vidner og andre der kunne formodes at havde nyttig viden, hvor afpresning og trusler om bank er helt acceptable forhørsmetoder. Som person er Harry Hole derfor en alsidig person, der med sin alkoholiske baggrund og komplekse personlighed er en god frontfigur.

Flagermusmanden er for det meste en rigtig spændende bog, hvor ikke mindst dens personskildringer løfter den over flere af konkurrenterne, mens selve mordgåden i store dele af bogen ikke er i fokus. Bogen virker dog til tider en smule rodet og nogle gange tager de mange australske historier og "gode råd" fra bogens forskellige personer overhånd og bliver lidt for filosofiske.

Der skal dog ikke være nogen tvivl om at Flagermusmanden er en forbløffende effektiv krimi og jeg kan kun glæde mig over at der allerede er syv bøger i serien, hvoraf den næste hedder Kakerlakkerne.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk paperback- ISBN-13: 9788770530507
Originalt Udgivelses år: 1997
Sideantal: 344

Links:

Anmeldelse: Michael Crichton – Jurassic Park

7 januar, 2009 Ingen kommentarer

Jurassic Park

Michael Crichton var en amerikansk forfatter af spændings-bøger, ofte med fokus på nye teknologiske muligheder og faren ved udnyttelse af disse. Herhjemme er han nok mest kendt for at være forfatteren til bogen bag Steven Spielbergs populære storfilm Jurassic Park fra 1993, som dengang satte nye standarder for realisme og computeranimation, samt efterfølgeren The Lost World.

Da jeg var yngre, omkring de 11-12 år, var Jurassic Park en af mine yndlingsfilm og jeg købte dengang de to bøger på dansk hos den lokale boghandler. De to tunge og næsten 500 sider lange bøger, har dog nok alligevel været lidt for stor en mundfuld, i hvert fald kan jeg ikke huske at jeg nogensinde fik dem læst. I stedet har de trofast været del af min bogsamling, lige indtil jeg samlede Jurassic Park op i slutningen af December 2008.

Jurassic Park starter på Costa Rica i Mellemamerika. Her er en amerikansk pige på ferie med sin familie, hvor de i et fantastisk naturreservat finder en øde sandstrand og spiser frokost. Pigen Tina går en tur på stranden og op langs trælinjen, hvor hun finder en masse små fuglespor i det bløde sand. Da hun bliver bidt og efterfølgende indlagt på hospitalet med store hævelser, beskriver hun dyret der bed hende som en oprejst øgle på omkring 30 cm og med tre tær som en fugl.

Eksperterne har svært ved at identificere dyret, indtil de finder de halvt-spiste rester af et af de ukendte dyr og sender det videre til undersøgelse i USA. Her ender billeder af dyret til sidst hos Dinosaur eksperten Alan Grant, som leder en stor udgravning af dinosaur redder. Før han når at sætte sig ind i sagen, bliver han og kollegaen Ellie Sattler kaldt til øen Isla Nubar udfor Costa Rica, hvor en af deres sponsorer, den gamle men karismatiske John Hammond, har bygget en ny zoologisk-have og gerne vil have deres input omkring sikkerheden i parken.

Sammen med den lidt specielle og noget negative matematiker Ian Malcolm, den tørre advokat Donald Gennaro og John Hammonds to børnebørn Tim og Lex, ankommer de til den topmoderne park på en ellers ubeboet ø, som hurtigt viser sig at være noget ganske andet og meget større end de havde forestillet sig. På øen har John Hammond, sammen med genetikeren Henry Wu, genskabt en række af fortidens dinosaurer ved hjælp af DNA fundet i blodet på myg. Myg der sugede blod fra dinosaurerne for over 65 millioner år siden og efterfølgende blev fanget i harpiks som så siden blev til rav og bevaret for eftertiden.

Det går dog snart op for de besøgende, at der på trods af overvågningen i parken som holder styr på alle dyrene, har været en række overfald og andre problemer, særligt med de meget intelligente kødædende Velociraptorer. Den dommedags-prædikende matematiker Ian Malcolm forklarer bogen igennem om sin kaos-teori om at intet naturligt kan kontrolleres og holdes nede, hvorfor parken fra start har været dømt til at fejle – før eller senere.

Der går da heller ikke lang tid før problemerne for alvor sætter ind. Da den pengeglade og korrupte computer-ekspert som står bag alle parkens avancerede computersystemer, lukker ned for sikkerhedskontrollen for at stikke af med dinosaur-DNA som kan sælges videre til store summer, slipper nogle af dyrene løs og et helvede bryder løs på den isolerede ø.

It’s a UNIX system! I know this! – Lex Murphy (Jurrasic Park filmen)

Læser man en bog, som man tidligere har set filmversionen af eller omvendt, vil det altid være umuligt ikke at sammenligne de to udgaver på godt og ondt. Det mest interessante er ofte at se hvor tæt instruktøren af filmen har fulgt det oprindelige værk og om den kan leve op til bogen.

Med Jurassic Park vil flertallet formentligt have set filmen først, hvilket også er tilfældet for mig. Når man har læst Crichton’s bog, finder man imidlertid ud af af Steven Spielberg har været meget tro mod bogens plot. Han har forstået at tage de vigtigste og mest spændende bider og har også samlet en nærmest perfekt rollebesætning. Efter at have læst bogen, virker både Jeff Goldblum i rollen som den mærkelige matematiker Ian Malcolm og Wayne Knight (kendt som Newman i tv-serien Seinfield) i rollen som den fedtede computernørd Dennis Nedry, som de helt rigtige til deres respektive roller.

Som det altid er tilfældet med filmatiseringer, er dele af bogens handling skåret væk for at kunne presse filmen ned på de normale ca. 2 timers tid. Hvor det til tider kan ødelægge den oprindelige histories ånd, er det I Jurassic Park’s tilfælde gjort rigtigt godt. Plottet er overordnet set bevaret og der er ikke lavet ret mange større ændringer. Faktisk er det kun de lidt kedeligere og lange passager fra bogen som er skåret væk.

Der er dog i filmversion lavet lidt om på de to børns roller. Hvor Tim i bogen er den ældre bror og  Lex den noget yngre og røv-irriterende sportsinteresserede lillesøster, så er Lex i filmen den ældste og pigen med forstand på computere og Tim den yngre bror som er interesseret i dino’er. Derudover er Hammond og Malcolms skæbne ændret en smule, hvilket dog ikke har den store betydning for handlingen.

Generelt er børnene i bogen mere barnagtige, bange og til tider irriterende som kun børn kan være det.  I bogen er Alex flere gange skyld i at situationen forværres og i et kapitel hvor de sejler ned af en flod og hun alene får den store T-rex til at følge efter dem, har man ikke meget sympati til overs for hende.

Har man set filmen flere gange og kan historien nærmest udenad, er det ikke svært at forestille sig at bogen vil være en halv-kedelig omgang at læse. Derfor er det også et stort plus når bogen Jurassic Park alligevel viser sig at indeholde nok spænding og gys til at holde en fast, gennem næsten 500 sider med dinosaurere.

Selvom filmen er og var en fantastisk oplevelse, kan jeg derfor heller ikke undgå at ærgre mig lidt over at jeg ikke havde muligheden for at læse Jurassic Park på bog før filmen udkom, da det uden tvivl så havde været endnu mere fascinerende læsning.

Jurassic Park indeholder alt det en god spændings-roman bør indeholde. Plottet er ganske velskrevet  og medrivende og personerne interessante og meget forskellige. De videnskabelige fakta er forklaret så hele ideen med en dinosaur-park virker troværdig, mens Ian Malcolms’ dommedags profetier og syn på videnskabens grådighed står i kontrast til det som bliver udført på øen og giver en alternativ vinkel på den videnskabelige udvikling i moderne tid.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk paperback- ISBN-13: 9788759503492
Originalt Udgivelses år: 1993
Sideantal: 491

Links:

Categories: Science Fiction, Spænding Tags: