Arkiv

Arkiv for december, 2009

Anmeldelse: Dan Brown – The Lost Symbol

22 december, 2009 Ingen kommentarer

The Lost Symbol The Lost Symbol (På dansk: Det Forsvundne Tegn) er den tredje bog i rækken fra Dan Brown om Professor i symbolisme; Robert Langdon – og efterfølgeren til den meget populære Da Vinci Mysteriet.

Bogen udspiller sig denne gang i USA’s hovedstad Washington D.C, hvor Robert Langdon bliver tilkaldt af sin gamle ven, mentor og frimurer af 33. grad, Peter Solomon, for at holde en sidste-øjebliks-tale for en større gruppe Frimurere i US Capitol bygningens største sal.

Da han ankommer, finder han dog hurtigt ud af at det ikke er hans mentor der han inviteret ham, men derimod en mystisk mand og bogens skurk, der kalder sig Mal’akh og som har brug for Langdon’s hjælp til at løse The Ancient Mysteries og finde the Lost Word. Et magisk ord der ifølge legenden kan forandre verden og give menneskeden et helt nyt klart livssyn. Mal’akh holder Peter Solomon fanget og forlanger at Langdon hjælper ham, i bytte for Peter Solomons liv.

Da CIA, med den maskuline og nådesløse kvindelige leder Sato fra Office of Security i spidsen, pludselig blander sig i Langdons og Mal’akh’s foretagende, går den vilde jagt hurtigt gennem Capitol bygningen, videre gennem Washington og forbi dens mange gamle monumenter, hvoraf de fleste har rødder til Frimurerordenen. Herunder bl.a: Washington National Cathedral, George Washington Masonic National Memorial, Library of Congress, Washington Monument og Freedom Plaza.

Langdon får senere følgeskab af Peter Solomon’s søster Kathrine, som arbejder med et tophemmeligt videnskabligt projekt i Smithsonian Institute og som pga. af de mulige følger af hendes forskning indenfor Noetic Science, også er et mål for Mal’akh.

Langdon og Katrine Solomon må nu løse den ældgamle gåde om The Lost Word i et desperat forsøg på at redde Peter’s liv før det er for sent. Samtidigt må de tage stilling til det moralske i at afsløre Frimurerordenes størtste hemmelighed og potentielt ændre menneskeheden for altid.

The Lost Symbol går i fodsporerne på Engle & Dæmoner og Da Vinci Mysteriet og følger trin for trin, næsten samme opskrift som de foregående bøger i serien, hvilket kort kan opsummeres således:

  • Robert Langdon bliver med alt hast tilkaldt til et sted uden helt at vide hvorfor og have fået alle detaljer.
  • Her finder han ud af at der er opstået en situation som kan true verdenssikkerheden og som det tilsyneladende kun er ham der kan fikse.
  • Denne situation kan kun opklares ved at løse en række gåder der indebær indsigt i gammel videnskab, symbolisme og religion.
  • Han må nu kæmpe mod uret for at løse disse gåder inden noget frygteligt sker.

Der er flere ting som går igen fra de tidligere bøger i serien, herunder især frimurerordenen som Dan Brown lader til at være besat af, Isaac Newton og andre videnskabsmænd af den gamle skole og ikke mindst gamle anordninger som indeholder hemmeligheder som kun de “værdige” kan nå ind til.

Selvom The Lost Symbol således ikke adskiller sig væsentlig fra de tidligere bøger i sin opbygning og overordnede indhold, har Dan Brown dog alligevel formået at finde en frisk og spændende historie og blander igen historisk fakta med både gammel og moderne videnskab og en masse “Hvad nu hvis?’er.” Han er en mester i at skabe en dragende fortælling med disse ingredienser, der sammen med hans egne påfund kan få de fleste op af stolen af begejstring over historier, som i sin grundform ofte er gabende kedelige.

Det største problem i The Lost Symbol er efter min mening hovedskurken Mal’akh. Han virker lidt for karikeret og med en meget påtvunget ondskab. Hans besættelse af sort magi og mystiske ånder er hverken lige så spændende som resten af bogen eller beskrevet lige så godt. Det er lidt ærgeligt, for han spiller i den grad en stor rolle i historien og er medvirkende, hvis ikke hovedperson, i de fleste plot twists.

The Lost Symbol er ikke den mest spændende af Dan Browns indtil videre fem romaner, men det er formentlig den med det vigtigste og mest universielle budskab. Et budskab som bryder grænserne mellem nationer og ikke mindst religioner, men gør det på en måde så man selv som ateist ikke sidder med en dårlig smag i munden efter at have vendt den sidste side.

Synes man om Dan Browns tidligere bøger og kan man se bort fra den lidt for tegneserie-onde skurk, er der massere at hente i The Lost Symbol, som byder på spandevis af historisk interessant viden om Washington D.C., mysterier, gåder, en anelse romantik og plot twists på de helt rigtige tidspunkter.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Engelsk Hardback – ISBN-13: 9780593054277
Originalt Udgivelses år: 2009
Sideantal: 448

Links:

Idéer til lignende læsning:

Anmeldelse: Lars-Henrik Olsen – Kampen om Sværdet

1 december, 2009 4 kommentarer

Kampen om Sværdet

Kampen om Sværdet er Lars-Henrik Olsen’s efterfølger til den fremragende bog om Erik Menneskesøns rejse gennem de nordiske guders mærkværdige land Asgård.

Den nu 16-årige Erik er vendt tilbage til den menneskelige verden og til sin skoleklasse som en forvandlet person. Hvor han før var den lidt stille og anonyme dreng i klassen, er han nu blevet en mere udadvendt person der ikke er bange for at lufte sine meninger og som pigerne kigger efter. Det er dog hestepigen Marie som Erik selv falder for og som han efter længere tids bejleri, ender sammen med.

De to bliver smaskforelskede og sammen tager de i sommerferien alene til Marie’s bedstemors sommerhus på Læsø, hvor de hygger sig med lange vandreture på øen, badning og slikker sol på stranden, alt i mens Erik snakker løs om nordiske guder og Læsø’s status i gammel tid.

En dag da de er ude og bade, skimter Erik en skinnende ting på bunden, som han prøver at dykke ned og få op, han må dog opgive efter længere tids forsøgen. Dagen efter vender han og Marie tilbage til stranden, hvor de sejler ud i en båd og igen forsøger at få den specielle genstand op. Mens Marie sidder i robåden og Erik gang på gang dykker ned i et desperat forsøg på at rokke genstanden løs, bliver vejret omkring dem gradvist værre, for til sidst at blive til en storm. Da det endelig lykkes Erik at få genstanden fri, er det som om at noget prøver at holde ham nede under vandet og han redder sig kun med nød og næppe og Marie’s hjælp tilbage i robåden og slipper i land.

Tilbage i sommerhuset opdager Erik og Marie at genstanden de har hevet op fra havets bund, er intet mindre en et gammel sværd, med runer og tegn graveret overalt. Et sværd som Erik ved nærmere undersøgelser er ganske sikker på er det sagnomspundne sværd GRAM, som i den nordiske mytologi var eftersøgt af både aser og jætter. Marie, som generelt er skeptisk over for Eriks snak om guder og trolde og efterhånden også er godt træt af hans historier og mærkelige digte, tror dog ikke på dette og er sikker på at der en anden forklaring.

Imens tiltager stormen omkring dem på Læsø og da strømmen går, beslutter Erik sig for at gå efter hjælp inde i byen og tager sværdet med så det kan blive undersøgt. Efterladt  alene i huset prøver Marie at holde humøret højt mens hun venter på at Erik skal vende tilbage, da det pludselig banker på døren. Da hun åbner, viser det sig at være en gammel mand med kun ét øje og mærkeligt tøj. Godtroende som hun er, lukker Marie ham ind og tilbyder ham noget af den vin de har i huset. Den gamle mand takker og kvitterer for venligheden ved at fortælle hende en historie fra gammel tid, efterfulgt af endnu en historie og endnu en –  alt i mens natten træder ind og Erik stadig ikke er vendt tilbage, hvilket gør både Marie og den gamle mand mere og mere nervøs.

Kampen om Sværdet er en svag og ret kedelig efterfølger til den potente og nyskabende Erik Menneskesøn, som var en unik historie blandet med spændende gamle nordiske gudesagn. Denne bogs største problem er, at de sagn som Odin fortæller mens de venter på at det skal blive morgen og Erik vender tilbage, bare ikke er nær så interessante som de fortællinger om aser og jætter som bliver fortalt i den første bog. Måske fordi historierne ikke forvejen er lige så kendte, eller måske bare fordi alle de mest spændende historier blev brugt i Erik Menneskesøn.

Udover sagnene, er historien om Erik og Marie’s ferie på Læsø heller ikke ret interessant. At Erik vender tilbage fra gudeverdenen som en anden person, er i sig selv ganske troværdigt (det har taget mindre ting en dét, at frembringe personligheds ændringer hos folk) . I bogen fremsiger Erik ofte mærkelige gamle digte og ordsprog i forbindelse med næsten hvad som helst, hvilket den ellers tålmodige og søde Marie efter nogen tid med Erik, bliver ret træt af at høre på. Desværre gør det sig også gældende for læseren, og man ender med bare at springe linjerne med digte over når man ser dem komme, hvilket man heldigvis kan på lang afstand.

Det mest positive ved Kampen om Sværdet er Erik og Maries spirrende forhold, som er beskrevet ganske godt og på en sød og uskyldig måde, ligesom det var tilfældet i den først bog. Derudover er er desværre ikke meget positivt at sige om den, andet end at den ligger op til den tredje bog i serien; Kvasers Blod – der eftersigende skulle være meget bedre.

Den version jeg har læst og anmeldt her, er en bog fra første oplag i starten af halvfemserne, som har stået på min reol siden jeg fik den som barn. I forbindelse med denne anmeldelse, har jeg dog set at Lars-Henrik Olsen senere har opdateret bogen og udgivet en revideret version, som udover at være skrevet væsentlig om også er hele 140 sider længere. Det er denne udgave som man kan købe i boghandlerne i dag.

Jeg har desværre ikke læst denne version og kan derfor ikke kommntere på ændringerne, men med tæt på en fordobling af sideantallet er det ganske muligt at mange af de kritikpunkter jeg nævnt i anmeldelsen vil være irrelevante eller i det mindste knapt så betydelige. Dog er karakteren herunder, selvsagt givet udfra den oprindelige version som jeg har læst.

Karakter: 3/10

3 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Paperback- ISBN-13: 9788714192044
Originalt Udgivelses år: 1991
Sideantal: 217

Links: