Hjem > Drama, Historisk fiktion > Anmeldelse: Conn Iggulden – Ulven fra Stepperne

Anmeldelse: Conn Iggulden – Ulven fra Stepperne

Ulven fra Stepperne

Ulven fra Stepperne (på engelsk: Wolf of the Plains) er Conn Igguldens første bog i hvad der indtil videre er en trilogi om den mongolske erobrer Djengis Khan. I seriens først bog følger man Temudjin (Djengis’ fødselsnavn)  i børneårene hvor han i begyndelsen kæmper med sine brødre om sin fars opmærksomhed og ellers lever et relativt beskyttet liv. Faren Yusegei er Khan for deres stamme UIvene og de bekriger konstant de andre stammer på den mongolske steppe og lever et simpelt nomadisk liv.

Da faren bliver dræbt i et bagholdsangreb af tartarene står Temudjin eller broderen Bekter til at overtage rollen som Khan, men istedet tager faderens livvagt Euluk stammen med magt og lader Temudjin, hans mor og brødre alene på steppen i den kolde vinter, efterladt til en sikker død. I kampen for overlevelse må Temudjin og hans familie efterfølgende meget igennem, mens Temudjin langsomt samler stammerne i en hævnkamp mod tartarene og sin fars tidligere livvagt.

Ulven fra Stepperne er en virkelig spændende bog der blander fakta om Djengis Khan’s utrolige liv og og fri digtning på fascinerende vis. Den første bog i serien omhandler hans udvikling fra barn til voksen og selvom hovedemnerne er overlevelse, hævn og krig, formår Iggulden samtidigt at gøre historien personlig og man føler med personerne igennem hele bogen.

Mit eget kendskab til Djengis Khan og det Mongolske empire var ikke særligt stor inden jeg gik igang med bogen, måske af det af den grund en mere interessant historisk personlighed at læse om end f.eks. Cæcar, en person som Iggulden tidligere har skrevet fire bøger om. Der vides generelt meget lidt om Djengis Khan og det mongolske folk fra den tid, da de som et nomade folk ikke skrev ret meget ned. Det meste af det man ved stammer fra en kinesisk oversættelse af en mongolsk tekst med navnet “The Secret History of the Mongols” som samtlige film, bøger og tekster der efterfølgende er udgivet primært bygger på.

Iggulden følger på flere punkter de historiske fakta tæt, mens han andre steder digter en masse til, ændre begivenheder og fjerner uinteressante personer. Hvor en film som den Russiske “Mongol” fra 2007 som beskriver samme periode, på trods af flotte lokationer og kostumer, derfor falder til jorden i et forsøg på at følge fakta for tæt og dermed bliver “kedelig”, formår Iggulden at gøre historien om Temudjin og hans rise to power til noget af det mest spændende jeg har læst i lang tid . Man får let lyst til selv at sætte sig op på en hest, bue og pil klar og så ellers bare ride derudad.

Bog nr. 2 (Fjendeland) er kun netop udgivet som hardback på dansk, så da jeg var ca. halvvejs med Ulven fra Stepperne, bestille jeg både 2 og 3’eren på engelsk hos Amazon.co.uk. – Er man til fascinerende historiske bøger med  krig i højsædet og har man tid til at miste lidt søvn om natten er det klart en bog man bør sætte på ønskelisten til Jul.

Karakter: 9/10

9 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Paperback – ISBN-13: 9788702067804
Originalt udgivelses år: 2008
Sideantal: 430

Links:

  1. Ingen kommentarer endnu.