Hjem > Politik/ideologi > Anmeldelse: George Orwell – 1984

Anmeldelse: George Orwell – 1984

1984

George Orwell’s 1984, er en af den slags bøger som de fleste har hørt eller ved noget om, men som det efter min erfaring er ganske få der rent faktisk har læst. Jeg selv inklusiv, indtil for nylig. Udtrykket "Big Brother is watching" er nok et udtryk de fleste kender men som færre nok ved har sin oprindelse i denne klassiker fra 1949. Når emner som internet censurering, overvågning af gaderne for at stoppe vold i nattelivet og Muhammed tegningerne diskuteres, er det ofte 1984 som nævnes som skrækscenariet for hvor udviklingen vil føre hen når fri-tale og udtrykkelse bliver begrænset.

I 1984 følger man den 39-årige fraskilte mand Winston Smith. Han bor i London, som nu er del af superkontinentet Oceania som også består af USA, Afrika mv. og som sammen med Eurasia og Eastasia er de tre supermagter som styrer verden. Dannelsen af disse superkontinenter er opstået en rum tid efter 2. verdens krig og de 3 kontinenter er i konstant krig med hinanden – sådan da. Krigen udvikler sig nemlig i realiteten aldrig rigtigt, men bruges som et middel til at fremme had og fjendtlighed.

Det nye kontinent Oceania styres med hård hånd af Partiet og den øverste magt Big Brother, som ingen ved om er en rigtig person eller blot en frontfigur. Borgerne er konstant overvåget af tankepolitiet, ved hjælp af bl.a. telescreens, en slags to-vejs kommunikations fjernsyn som ikke kan slukkes og som overvåger alt hvad du foretager dig i dit hjem og rundt om i byen mens det samtidigt transmitterer ustoppelig propaganda til alle indbyggerne om partiets godhed. Partiets slogan er ganske sigende.

War is Peace. Freedom is Slavery. Ignorance is Strength.

Indbyggerne holdes i et konstant videns-tomrum, hvor alt historie før partiets opståen er blevet slettet fra historiebøgerne og hvor kendt viden ændres med tilbagevirkende kraft, så det matcher den nuværende situation eller Partiets udlægning af den. Indbyggerne selv opfostres med princippet om Doublethink ; evnen til at kende to modstridende udsagn og  acceptere dem begge, hvilket gør dem i stand til oprigtigt at tro på Partiets udlægning af sandheden men samtidigt underbevist vide at det modsatte er rigtigt. Når alle aviser, bøger, fotografier osv. således rettes i én uendeligehed og borgernes tanker og hukommelse kontrolleres via doublethink, betyder det at fortiden essentialt ikke har eksisteret og historien er sat på pause i dens nuværende udgave. Oprør overfor partiet er utænkeligt, for ingen ved at de har det dårligt eller at livet nogensinde har været bedre.

Børn lærer fra barnsben at distancere sig selv fra og anmelde forældre og bekendte i tilfælde af  tankekriminalitet (thoughtcrime). Familie, venskab og kærlighed er således udryddet når had og mistro til alt og alle andre end Partiet og Big Brother bliver den normale sindsstemning. Et had som ikke mindst rettes mod Oceanias fjender i det daglige "To minutters had"  segment, hvor alle tvinges til at se propaganda om Partiets fjender.

Selv sproget og dermed og dermed ordene som indbyggernes tanker er formet af, ændres. Med indførslen af Newspeak, en videreudvikling af det engelske sprog hvor alle unødvendige og følelsmæssige ord er skåret væk. F.eks. er der ifølge Paritet ingen grund til at ordet good s modsætning er bad , når ungood kan bruges og hvorefter have udtryk som excellent og splendid når plusgood og doubleplusgood dækker behovet lige så godt.

Winston er  en del af det Ydre Parti som tæller omkring 10%  af befolkningen og arbejder som en af utallige i Sandheds Ministeriet (The Ministry of Truth), hvor han hver dag redigerer tidligere artikler, bøger o.l. hvor indholdet ikke længere er ens med Partiets sandhed. Winston er dog en af få som ikke er blevet helt hjernevasket og hvor doublethink ikke har overtaget hans egen logik. I en verden hvor alt glæde er fjernet, med undtagelse af glæden og Partiets krigssejre, er Winston deprimeret og alene. Hans tilværelse tager dog en drejning da han møder Julia, en yngre kvinde som deler hans syn på verden og det indre had til Partiet.

Sammen drømmer de om at blive medlem af det rygtede Broderskab (The Brotherhood), med den rebelske Goldstein i spidsen ,som kæmper imod Partiet. Ingen ved rigtigt om Broderskabet virkeligt eksisterer eller hvordan man i så fald kommer i kontakt med dem, selvom Partiet skyder skylden for alle onder på Goldstein. Winston og Julia får dog kontakt til et medlem af det Inde Parti, O’brien, som viser sig at være dobbeltagent og en af de hemmelige overhoveder  i Broderskabet. Han lover at gøre dem til agenter for modstandsbevægelsen og de sværger at udføre alle handlinger de blevet bedt om  under hans kommando, uanset konsekvens.

Selvom et af midlerne til total kontrol over indbyggerne i 1984 er konstant overvågning, er overvågning som sådan ikke det overordnede tema som man måske skulle tro. 1984 handler derimod om politiske ideologier og magtstyring. Oceania og verdenen i 1984 bærer tydeligt præg af at være baseret på Sovjetunionen og Nazi Tyskland og da bogen blev skrevet i slutningen af 1940’erne, har en verdensmagt som den der beskrives i 1984 måske ikke virket så fjern som den gør i dag.

George Orwell’s 1984 er en tidløs klassiker som selv 60 år efter den er skrevet er ganske tankevækkende og sagtens kan læses af vores generation. Den tegner et dystopisk portræt af et totalitært samfund hvor individet er gjort irrelevant og hvor alt information og tanker kontrolleres af det magthavende parti.

Det er svært for mig at give en bog som 1984 en karakter, fordi den ikke rigtigt kan sammenlignes med noget andet jeg har læst. Som et politisk værk er det en fantastisk bog som man kan tænke meget over i langt tid efter. Som roman og underholdning, er 1984 til gengæld ofte meget tung og langsom, med længere perioder hvor historien nærmest stopper og en lang gennemgang af en politisk ideologi får frit løb og skrivestilen alene kan måske få nogen til at give op halvvejs.

Den engelske udgave som jeg har læst, indeholder mange specielle ord som man ikke i dag bruger i daglig tale, ligesom de opfundne ord og principper i 1984 kan være svære at holde rede på  –  f.eks. Doublethink og Newspeak. Har man mod på at læse et vigtigt litterært politisk værk og har man ikke noget imod formentligt at skulle slå et par ord op i ordbogen eller google dem med jævne mellemrum, kan 1984 klart anbefales – om ikke andet så ved man efterfølgende oprigtigt hvad der refereres til når 1984 bliver nævnt i samfundsdebatten. Og det kan måske være grund nok i sig selv.

Karakter: 9/10

9 stjerner

Anmeldt udgivelse: Engelsk paperback – ISBN-13: 9780451524935
Originalt Udgivelses år: 1949
Sideantal: 328

Links:

Categories: Politik/ideologi Tags:
  1. 1 marts, 2010 på 20:55 | #1

    En fantastisk roman, er 1984. Hvis du er til dystopier, kan jeg yderligere anbefale:

    “We” af Yevgeny Zamyatin
    “A Darkness at Noon” af Arthur Koestler
    “Brave New World” af Aldous Huxley

  2. Frederik Schultz
    14 august, 2013 på 22:19 | #2

    god anmeldelse. synes dog ikke helt du får beskrevet newspeaks formål at udrydde muligheden for at tænke selvstændige tanker, der er modsat partiets holdninger bla. ved udelukkelse af ord som demokrati og frihed etc. Uden ord til at sætte på tilstande kan de oprørske tanker ikke formes blandt oceaniens borgere.

  1. Ingen Trackbacks endnu.