Hjem > Krimi, Spænding > Anmeldelse: Stieg Larsson – Luftkastellet der blev sprængt

Anmeldelse: Stieg Larsson – Luftkastellet der blev sprængt

Luftkastellet der blev sprængt

Luftkastellet der blev sprængt er den tredje og sidste krimi i Stieg Larssons enormt populære Millennium trilogi om det mærkelige makkerpar Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.

Bogens handling starter umiddelbart efter den spændende slutning på Pigen der legede med ilden, og det er derfor helt nødvendigt at have læst dén for at følge med i Luftkastellet der blev sprængt.

Hvor Pigen der legede med ilden således i større grad adskiller sig både handlings og tidsmæssigt fra Mænd der hader kvinder, er Luftkastellet der blev sprængt mere en umiddelbar forlængelse af sin forgænger.

Lisbeth Salander og hendes russiske far er begge hårdt såret efter deres sammenstød, da Mikael Blomkvist finder dem på faderens gård, efter at have uskadeliggjort hendes abnorme bror Ronald. Lisbeth bliver med en kugle i hjernen fløjet til hospitalet, hvor hun undergår en større invasiv operation. Få stuer fra hendes, bliver faderen og tidligere sovjetiske spion, Alexander Zalachenko indlagt, med et alvorligt sår fra et øksehug i ansigtet.

På gerningsstedet lykkedes det, med hjælp fra en inkompetent lokal-betjent, muskelbundet og morderen Ronald Niedermann at flygte. Politet står nu med en mildest talt forvirrende sag på hånden, som det kommer til at kræve et bredt samarbejde mellem politiet, Millenniums redaktion, Säpo og Milton Security at redde ud – men som møder uventet modstand fra egne rækker.

Da Lisbeth Salander og mere vigtigt, hendes far, nu er kommet i det offentliges og mediernes søgelys, må den hemmelige afdeling i Säpo, kendt som Sektionen for Speicalanalyse, handle hurtigt for at sikre at den over 30 år gamle hemmelighed om den sovjetiske afhopper forbliver intakt.

Imens må Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist endnu engang arbejde sammen, omend på lidt utraditionel vis, for at rense Lisbeths navn og én gang for alle få hele den frygtelige sandhed frem. En historie som går tilbage lang tid før Salander blev født og inkluderer både staten og det svenske sikkerhedspoliti, i et stort miskmask af konspirationer og skjulte dagsordener.

Har man læst de to første bøger i Larssons Millennium serie, bør man ikke være i tvivl om at han er strålende forfatter. Larsson formår at skrive en vaskeægte page-turner på 671 sider, der som sædvanlig inkluderer både lange beskrivelser af personligheder og institutioner, men gør det på en måde så det hverken føles tørt eller kedeligt og i stedet er med til at gøre historien så meget mere virkelighedstro.

Med forgængeren, Pigen der legede med ilden, blev man efterladt med en cliffhanger-slutning af de helt store og en masse løse tråde. At få samlet alle disse tråde må derfor ses som målet for den tredje bog, og det er lykkedes ganske godt.

Når man når til bogens sidste side, er det såldes med en tilfredsstillende følelse af at have fået historien afsluttet og at være kommet hele vejen rundt om hovedpersonerne. Samtidigt er der dog en tom følelse over at være færdig med en mesterlig trilogi, som man ved med alt sandsynlighed forbliver netop det.

Ser man tilbage på Larsson’s tre bøger, er det med følelsen af at have været del af et helt specielt eventyr, der med Luftkastellet der blev sprængt sætter punktum for uretfærdighederne mod Lisbeth Salander. Bogen tilføjer ikke særligt meget til personlighederne Salander og Blomkvist, men gentager derimod oftest blot de karaktertræk man tidligere har fået beskrevet. I stedet er det i denne tredje bog Salanders forhistorie der for alvor bliver roddet op i og som afsluttes med bravour.

Skulle man alligevel spekulere over en potentiel handling i en fjerde bog (som der går rygter om at der ligget et halv-færdigt manuskript til), kunne man forestille sig at der ville blive fokuseret på Lisbeth Salander’s søster, Camilla Salander, som man hidtill kun har hørt omtalt kort, eller evt. hendes online-bekendtskaber i form af Plague og Trinity i Hackers Republic – omend den historie måske kunne blive en tand for nørdet for den gennemsnitlige læser.

Lufkastellet der blev sprængt er en flot afslutning på en spektakulær trilogi og er man ikke kommet igang med serien, snyder man virkelig sig selv for noget. Stieg Larsson’s alt for tidligere død har muligvis haft noget med hans hurtigt opstående popularitet at gøre, men der er ingen tvivl om at hans evner som forfatter var noget ud over det sædvanlige.

Det bør nævnes at Millennium-trilogien er ved at blive filmatiseret. Første bind, Mænd der hader kvinder , får dansk biografpremiere d. 27 februar i år – en film som jeg personligt ser meget frem til, selvom den nok næppe kan leve op til forventningerne :D

Den udgave der ligger til grund for anmeldelsen her, er en helt ny hardback udgave der udkom  her i starten af februar og som i den forbindelse har fået et cover der adskiller sig helt fra både den tidligere indbundne udgave og de andre bøger i serien. Udgivelsesdatoen og cover-designet hænger formentlig sammen med den snarlige film-udgivelse. Selv synes jeg dog at det nye cover er ret grimt, men til gengæld koster den nye udgave kun ca. halvdelen af den gamle, hvilket er værd at overveje da paperback udgaven først kommer på markedet til September.

Anmeldelse af Stieg Larsson’s to andre bøger i Millennium-trilogien her på Bøgerne:

Karakter: 9/10

9 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Hardback – ISBN-13: 9788770532679
Originalt Udgivelses år: 2006
Sideantal: 671

Links:

  1. Ingen kommentarer endnu.