Hjem > Drama, Politik/ideologi > Anmeldelse: Aravind Adiga – Den hvide tiger

Anmeldelse: Aravind Adiga – Den hvide tiger

Den hvide tiger

De seneste år er der kommet fokus på Mellemøsten, Asien og Afrika, både politisk og i bøgernes verden. Det har givet plads til forfattere som Khaled Housseini, der med sine romaner om Afghanistan har vundet stor international anderkendelse, ligesom forfatteren Alaa Al Aswany har fået Egypten på det litterære landkort med romanerne Yacoubians hus og Chicago.

Med Den hvide tiger forsøger den halvt-indiske halvt-australske debutant Aravind Adiga at gøre det samme for Indien, et forsøg som han er sluppet ganske godt fra.

Vi møder Balram Halwai, en Indisk iværksætter med eget firma i callcenternes hovedstad, Bangalore. Herfra beretter han om sit liv, hvor han som barn voksede op i den mørke (fattige) del af Indien, i en lille landsby ud til floden Ganges.

Balram bliver selv som knægt anset som værende lidt speciel og en lokal embedsmand giver ham øgenavnet hvide tiger, efter junglens mest sjældne dyr som der kun bliver født én af i hver generation – heraf bogens titel.

Balram af søn af en Rickshaw-løber og udset til selv at vokse op som fattig-tjener i det lille lokalsamfund, hvor hans størtste opgave er at skaffe penge og mad på bordet til sin evigt-voksende familie.

Efter at være blevet hevet ud af skolen for at arbejde i en te-butik med at knuse kul og vaske borde, får han ved held, bestikkelse og talegaver mulighed for at arbejde som chauffør for en af områdets rige godsejere, et job hvor han med sin flotte uniform er hele landsbyens stolthed.

Balrams ambitioner er dog endnu større, og da han får chancen for at tage med godsejeren og hans kone til storbyen Delhi og dermed ind i lyset, vender han familien ryggen.

Har kvinderne i byen ikke hår på benene og under armene ligesom derhjemme ? – Balram (den hvide tiger)

I Delhi oplever Balram den enorme vækst som landet er inde i, hvor højhuse, storcentre og motorveje skyder op overalt. Samtidigt må han dog indse at kaste-systemet i den grad stadig er intakt og den tjenende klasse stadig er tjenere og de rige stadig er svin. I Delhi lever han således med de andre tjenere i den kakkelak fyldte kælder under det højhus hvor deres arbejdsgivere har sine luksus-lejligheder, mens de afventer deres mindste bud.

Mens Balram bliver overvældet af storbyens kontrast mellem rigdom og fattigdom, kører han hver dag sin herre rundt til politiske møder med Delhi’s mest indflydelsesrige, møder der oftest handler om bestikkelse for at se igennem fingre med aftaler inden for den voksende kulindustri.

I bogen er netop bestikkelse og korrupte politikere det der driver det moderne Indien fremad, men er samtidigt med til at fordærve dets indbyggere. Landet hævder at være verdens største demokrati, men de fleste stemmer ved både lokale og nationale valg er på forhånd solgt eller købt for andre ydelser, og de færreste har en reel mulighed for at udnytte deres stemmeret.

Har man set dette års store oscar vinder, Slumdog Millionaire, vil man kunne nikke genkendende til mange af de scener man oplever i bogen. Selvom Den hvide tiger ikke er nogen kærlighedsroman sådan som førnævnte film, er deres beskrivelser af storbyernes vækst og den enorme fattigdom ganske ens.

Balram er bogens gode hovedperson, hvis ønske om at ville mere med sit liv er inspirerende, men han er langtfra den engle-ærlige og sympatiske hovedperson, som man ofte møder. I stedet er han en klog og opportunistisk enspænder som lærer af det hårde liv på gaden og tager enhver mulighed for at berige sit eget liv, uden mange tanker for de følger hans handlinger vil have for hans familie eller andre. På den måde kommer han, som bogen udfolder sig, til at repræsentere både de positive og negative sider af Indien.

Bogen er udformet som en række af breve adresseret til Kinas Premiereminister Wen Jiabao, i forbindelse med et kommende besøg til landet. Ved at fortælle sin historie, prøver Balram som den succesfulde iværksætter han er, at gøre opmærksom på hans lands rigtige tilstand og historie.

Den hvide tiger er en ret speciel roman, hvor særligt dens fortællestil og den føromtalte anderledes hovedpersons type skiller sig ud. Bogen vandt sidste år den meget prestigefyldte Man Booker Prize, hvilket er ganske imponerende for en debutroman.

Selvom Den hvide tiger er en interessant bog der sætter fokus på Indiens økonomi, politik og særligt fattigdommen i de fleste egne af landet, når den dog efter min mening ikke op på niveau med Khaled Hosseinis Afghanistan romaner, til det er den hverken dyb eller omstændig nok.

Det behøves den dog heller ikke for at være anbefalingsværdig, for Den hvide tiger er en meget særpræget roman som kan nydes helt for sig selv eller måske sammen med filmen fra samme år, Slumdog Millionaire. Kombinationen af de to skal i hvert fald nok gøre dig både depressiv og forhåbningsfuld på samme tid.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Paperback – ISBN-13: 9788756786812
Originalt Udgivelses år: 2008
Sideantal: 258

Links:

  1. Ingen kommentarer endnu.