Anmeldelse: Aravind Adiga – Den hvide tiger

14 april, 2009 Ingen kommentarer

Den hvide tiger

De seneste år er der kommet fokus på Mellemøsten, Asien og Afrika, både politisk og i bøgernes verden. Det har givet plads til forfattere som Khaled Housseini, der med sine romaner om Afghanistan har vundet stor international anderkendelse, ligesom forfatteren Alaa Al Aswany har fået Egypten på det litterære landkort med romanerne Yacoubians hus og Chicago.

Med Den hvide tiger forsøger den halvt-indiske halvt-australske debutant Aravind Adiga at gøre det samme for Indien, et forsøg som han er sluppet ganske godt fra.

Vi møder Balram Halwai, en Indisk iværksætter med eget firma i callcenternes hovedstad, Bangalore. Herfra beretter han om sit liv, hvor han som barn voksede op i den mørke (fattige) del af Indien, i en lille landsby ud til floden Ganges.

Balram bliver selv som knægt anset som værende lidt speciel og en lokal embedsmand giver ham øgenavnet hvide tiger, efter junglens mest sjældne dyr som der kun bliver født én af i hver generation – heraf bogens titel.

Balram af søn af en Rickshaw-løber og udset til selv at vokse op som fattig-tjener i det lille lokalsamfund, hvor hans størtste opgave er at skaffe penge og mad på bordet til sin evigt-voksende familie.

Efter at være blevet hevet ud af skolen for at arbejde i en te-butik med at knuse kul og vaske borde, får han ved held, bestikkelse og talegaver mulighed for at arbejde som chauffør for en af områdets rige godsejere, et job hvor han med sin flotte uniform er hele landsbyens stolthed.

Balrams ambitioner er dog endnu større, og da han får chancen for at tage med godsejeren og hans kone til storbyen Delhi og dermed ind i lyset, vender han familien ryggen.

Har kvinderne i byen ikke hår på benene og under armene ligesom derhjemme ? – Balram (den hvide tiger)

I Delhi oplever Balram den enorme vækst som landet er inde i, hvor højhuse, storcentre og motorveje skyder op overalt. Samtidigt må han dog indse at kaste-systemet i den grad stadig er intakt og den tjenende klasse stadig er tjenere og de rige stadig er svin. I Delhi lever han således med de andre tjenere i den kakkelak fyldte kælder under det højhus hvor deres arbejdsgivere har sine luksus-lejligheder, mens de afventer deres mindste bud.

Mens Balram bliver overvældet af storbyens kontrast mellem rigdom og fattigdom, kører han hver dag sin herre rundt til politiske møder med Delhi’s mest indflydelsesrige, møder der oftest handler om bestikkelse for at se igennem fingre med aftaler inden for den voksende kulindustri.

I bogen er netop bestikkelse og korrupte politikere det der driver det moderne Indien fremad, men er samtidigt med til at fordærve dets indbyggere. Landet hævder at være verdens største demokrati, men de fleste stemmer ved både lokale og nationale valg er på forhånd solgt eller købt for andre ydelser, og de færreste har en reel mulighed for at udnytte deres stemmeret.

Har man set dette års store oscar vinder, Slumdog Millionaire, vil man kunne nikke genkendende til mange af de scener man oplever i bogen. Selvom Den hvide tiger ikke er nogen kærlighedsroman sådan som førnævnte film, er deres beskrivelser af storbyernes vækst og den enorme fattigdom ganske ens.

Balram er bogens gode hovedperson, hvis ønske om at ville mere med sit liv er inspirerende, men han er langtfra den engle-ærlige og sympatiske hovedperson, som man ofte møder. I stedet er han en klog og opportunistisk enspænder som lærer af det hårde liv på gaden og tager enhver mulighed for at berige sit eget liv, uden mange tanker for de følger hans handlinger vil have for hans familie eller andre. På den måde kommer han, som bogen udfolder sig, til at repræsentere både de positive og negative sider af Indien.

Bogen er udformet som en række af breve adresseret til Kinas Premiereminister Wen Jiabao, i forbindelse med et kommende besøg til landet. Ved at fortælle sin historie, prøver Balram som den succesfulde iværksætter han er, at gøre opmærksom på hans lands rigtige tilstand og historie.

Den hvide tiger er en ret speciel roman, hvor særligt dens fortællestil og den føromtalte anderledes hovedpersons type skiller sig ud. Bogen vandt sidste år den meget prestigefyldte Man Booker Prize, hvilket er ganske imponerende for en debutroman.

Selvom Den hvide tiger er en interessant bog der sætter fokus på Indiens økonomi, politik og særligt fattigdommen i de fleste egne af landet, når den dog efter min mening ikke op på niveau med Khaled Hosseinis Afghanistan romaner, til det er den hverken dyb eller omstændig nok.

Det behøves den dog heller ikke for at være anbefalingsværdig, for Den hvide tiger er en meget særpræget roman som kan nydes helt for sig selv eller måske sammen med filmen fra samme år, Slumdog Millionaire. Kombinationen af de to skal i hvert fald nok gøre dig både depressiv og forhåbningsfuld på samme tid.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Paperback – ISBN-13: 9788756786812
Originalt Udgivelses år: 2008
Sideantal: 258

Links:

Anmeldelse: Philip Kerr – Martsvioler

30 marts, 2009 Ingen kommentarer

Martsvioler

Martsvioler er den skotske forfatter Philip Kerrs første bog i hans oprindelige Berlin Noir krimi-trilogi,  som foregår under det blomstrende nazi-regimes tredje rige, i Tyskland i 1930’erne.

Martsvioler tager sin begyndelse i 1936, under forberedelserne til det kommende OL i Berlin. Hitler er kommet til magten og er ved at forberede landet til den kommende krig, alt i mens de prøver at skjule dette for de udenlandske turister, og gøre indtrykket så positivt som muligt for atleterne.

Den tidligere politibetjent og nazi-modstander Bernhard Gunther arbejder nu som privatdetektiv. Hans opgaver består ofte i at finde forsvundne personer, som i denne tid ofte er jøder og andre forfulgte, der som regel dukker op i byens flod eller på anden måde ender på lighuset.

Gunther er dygtig og charmerende og virker ofte pisse ligeglad med de farer han udsætter sig selv for, når han i fuld offentlighed konstant sviner nazi-regeringen til. På trods af det, eller måske pågrund af det, bliver han hyret af den rige Hermann Six, leder af en stor tysk stålkoncern, til at efterforske mordet på hans datter og hendes mand Poul Pfarr, en advokat i SS som arbejdede direkte under Heinrich Himmler med at opklare korruption i det tyske erhversliv. Han får samtidig til opgave at finde en kostbar diamanthalskæde som blev stjålet fra parrets pengeskab.

Gunther har kontakter hos både pressen, Kripo (Kriminalpolitiet), Sipo (Sikkerhedspolitiet) og Gestapo og hans efterforskning leder ham til en større konspiration som bringer ham i kontakt med Berlins underverden med Røde Dieter i spidsen, den kendte og smukke filmstjerne Ilse Rudel og nogle af nazi-tysklands topledere i form af Hermann Göring og Reinhard Heydrich.

Gunther’s metoder er langtfra fine og det er nærmere mod og nogle gange hovmod der bringer ham resultater, ligesom hans evne til at læse de personer han møder i sin beskæftigelse. Hans overmod bringer ham dog i problemer da han ender i den berygtede Dachau KZ-lejr og må kæmpe for livet for at slippe helskindet derfra.

Arbeit macht frei

Titlen Martsvioler refererer til et kendt udtryk om et fænomen under nazi-regimets opblomstring, hvor betydelige borgere som ikke tidligere var engageret, pludselig og ud af det blå blev medlem af nazi-partiet efter det kom til magten og fik vigtige poster.

Handlingen finder sted under en periode i tysklands historie, som på en og same tid er kendt og ukendt. Kendt fordi de fleste nok ved hvad der skete i årene op til 2. verdenskrig og ukendt fordi færre kender til detaljerne om de magtkonflikter der var i landet og internt i nazi-partiet, samt den brede befolknings mistro over for Hitler og hans ideologi.

Historien bliver fortalt i første person, set fra Bernhard Gunthers synspunkt og tonen er ofte stærkt sarkastisk,  ligesom bogens personer ofte er kyniske og korrupte. Bestikkelse og trusler er den letteste vej til information når Gunther rydder op i Berlin og det er han god til.

Bogens force er helt klart at dens fortælling foregår i en så speciel periode og inddrager de personer den gør. Beskrivelsen af tysklands situation i 1936 er interessant og Gunther er en udmærket hovedperson til at sætte det hele i perspektiv.

Selve plottet hæver sig derimod ikke over den middelmådige krimi’s niveau og er til tider lidt forvirrende. Selvom der er de plot-twists som der skal være, er de ikke super opfindsomme og kommer ofte lidt tilfældigt, uden at spændingen er bygget rigtigt op først.

Blander man de to ting sammen, får man til gengæld en krimi der skiller sig ud fra mængden og samtidigt byder på lidt historisk genopfriskning, omend de historiske detaljer naturligvis skal tages med et gran salt i et fiktionsværk som dette.

Martsvioler blev oprindeligt udgivet i 1989 og selvom bogen således kan fejre 20-års fødselsdag i år, kan den sagtens anbefales til krimi fans som måske er gået lidt kold i de seneste års nutidige udgivelser, med moderne pjat som computere, hackere og alskens højteknologiske gadgets.

Bogen fik to efterfølgere i starten af 1990’erne, med Den blege forbryder og Et tysk rekviem som tilsammen danner den oprindelige Berlin Noir trilogi. 15 år senere, i 2006, udkom den fjerde bog i serien med Bernhard Gunther i hovedrollen, under titlen Det ene fra det andet .

Karakter: 7/10

7 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Paperback – ISBN-13: 97887705308665
Originalt Udgivelses år: 1989
Sideantal: 281

Links:

Categories: Krimi Tags: , , ,

Anmeldelse: Mogens Blom – Naboerne fra Bagdad

19 marts, 2009 Ingen kommentarer

Naboerne fra Bagdad

Det er sjældent at man får mulighed for at læse en bog skrevet af en man kender, og formentlig endnu sjældnere at man helt oprigtigt kan sige at bogen er god.

Forfatteren til denne bog er ikke kun en bekendt, men min egen far. Hans forfatterskab strejker sig 26 år tilbage, med to udgivelser i starten af 80’erne (Dræbt af en vildfaren kugle og Aftenholdet, 1983). Siden har han dog hvilet lidt på lauerbærene og har ikke udgivet noget siden.

Da han for snart tre år siden begyndte på sin tredje roman, denne gange med udgangspunkt i indvandrerdebatten, men stadig med fødderne solidt plantet i Danmark, var det derfor med stor opbakning fra familie og venner. Tre år, mange redigeringer og gennemlæsninger senere, er bogen nu snart på gaden og selvom den ikke er noget internationalt mesterværk, er den både tankevækkende, spændende og ikke mindst hamrende aktuel.

Martin Høgh er en 42-årig fraskilt analytiker fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). I et nyt initiativ med Politiets Efterretningstjeneste (PET) bliver han udlånt for at samle erfaringer og styrke samarbejdet mellem de to efterretningstjenester.

Martins første arbejdsdag falder tilfældigt sammen med en mordbrand i en kiosk i det bandehærgede Nordvestkvarter i København, hvor en ung anden-generations indvandrer ved navn Ali bliver dræbt, i hvad der ligner et racistisk opgør. Pågrund af det formodede racistiske motiv inddrages PET i efterforskningen, som peger i retning af et lokalt opgør mellem indvandrerbanderne og den danske halvt-racistiske gruppe Emdrupbanden, med den unge Sigurd som særlig interessant.

Sammen med efterforskningslederen Kennet fra PET og den kvindelige analytiker Benedikte Simonsen, som Martin tidligere har haft en flirt med, begynder de det nøjsommelige arbejde med at finde frem til gerningsmændene. Sagen viser sig dog hurtigt at være mere kompleks end som så, da det kommer frem at mordet har forbindelse til tidligere medlemmer af Saddams Baath parti og den politiske ophedede asyl-debat, hvor nogle politikere er villige til at gå længere end andre.

Et indviklet spind af fælles bekendte og tilfældige begivenheder binder bogens karakterer sammen. Det kan måske først virke lidt urealistisk, men tænker man nærmere over det, er det netop ofte sådan hverdagssituationer opstår i et lille land som danmark, hvor teorien om Six degrees of separation om noget må siges at være mulig.

Ligesom hans tidligere bøger, er Naboerne fra Bagdad en meget tidstypisk bog. Hvor Dræbt af en vildfaren kugle handlede om det anstrengte forhold mellem øst og vest under den kolde krig og det politiske magtspil, centrerer Naboerne fra Bagdad sig om den stærkt aktuelle og betændte situation mellem de vestlige lande og mellemøsten, efter invasionen af Irak i 2003.

Forfatterens inspiration til bogen stammer i høj grad fra egne erfaringer fra sit arbejde som seniorkonsulent i Udenrigsministeriets Mellemøstkontor og i forbindelse med projekter og initiativer over de seneste 10 år. Bogen bærer præg af forfatterens egen politiske baggrund og holdninger, som dog bogen igennem er velbegrundede, ligesom det er tydeligt at bogens baggrundsmateriale er grundigt researched.

Det meste af bogens handling foregår i Københavns Nordvestkvarter samt på Nørrebro, hvor forfatterens kendskab og forkærlighed for  kvarteret er med til at skildre miljøerne som de tager sig ud for bydelens beboere og bogen giver til tider et meget realistisk indtryk, som dem der bor der vil kunne nikke genkendende til.

Naboerne fra Bagdad blev påbegyndt for over 3 år siden, men bogens historie er ikke mindre interessant i dag, hvor bandeopgør  og skudepisoder det sidste halve år har præget Københavns bybillede. Plottet er dog dybere og mere ambitiøst end de overfladiske fortællinger man ofte hører i medierne, og giver et tiltrængt indblik ind i de konsekvenser de seneste års udenrigspolitik har haft.

Bogen blander således aktuelle politiske dagsordener med en spændende kriminalfortælling, med et interessant mellemøstligt touch. Man kunne ønske sig at der var gået mere i dybden med visse af bogens bærende karakterer, hvilket jeg personligt ved var tilfældet i et tidligere udkast af manuskriptet. I stedet er bogen blevet skåret mere ind  til benet, hvilket til gengæld har betydet et højere tempo i handlingen. Slutningen er desuden ikke helt så overraskende som man kunne håbe på, men den endelige afsløring gemmes dog til de sidste 30 sider.

På trods af de negative elementer, er Naboerne fra Bagdad bestemt anbefalingsværdig for alle der elsker både en god dansk spændingsroman og interesserer sig for den igangværende konflikt i Irak og resten af mellemøsten – køb den før din nabo.

Karakter: 7/10

7 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Paperback – ISBN-13: 9788791959400
Originalt Udgivelses år: 2009
Sideantal: 283

Links:

Anmeldelse: Sara Gruen – Water for elephants

Water for elephants / Vand til elefanterne

Water for elephants (på dansk er titlen: Vand til elefanterne) er en særegen bog af den kvindelige amerikanske forfatter Sara Gruen. Bogen lå i flere uger på førstepladsen på New York Times Bestseller liste og udkom i sommer sidste år på dansk, hvor den også blev reklameret en del for af forlaget Bazar.

Water for elephants er en meget anderledes bog end dem jeg selv normalt læser, og vel egentlig meget anderledes end de fleste populære bøger man finder på hylderne hos danske boghandlere. Det skal dog ikke skræmme en fra at læse den, for Water for elephants indeholder både elementer fra krimien, romantiken og dramaet.

Den 90 eller 93-årige Jacob (han er ikke helt sikker på sin alder) bor på et et plejehjem, hvor han  på sine gamle dage lever et kedeligt liv med ensformig mad, korte gåture og en generel triviel tilværelse. Netop denne weekend har et cirkus dog slået sine telte op på parkeringspladsen og stemningen på plejehjemmet nærmest summer af spænding. En af de nye og yngre beboere hævder under middagen, at han engang har været vandbærer for elefanter og modtager stor opmærksomhed for sit postulat. En oplysning som vores hovedperson straks påstår er en løgn, hvilket skaber stort påstyr i plejehjemmets kantine.

Da Jacob senere husker tilbage på sine egne ungdomsår, tager den egentlige handling sin begyndelse og tiden skrues tilbage til 1931, i midten af den Store Depression. Her møder vi den 23-årige dyrlæge studerende, Jacob Jankowski, som er af polsk afstamning. Han er på sidste år af sit studie på det prestige-fyldte Ivy League universitet Cornell, da begge hans forældre på ulykkeligvis omkommer i et biluheld.

Da Jacob efter deres død vender tilbage til sit barndomshjem, opdager han ligeledes at faderen (som også var dyrlæge) er ruineret og i længere tid har taget mad og andet i betaling for sine ydelser, under amerikas skrantende økonomi.

Uden penge eller andet at vende hjem til, prøver Jacob af afslutte sine eksamener under stort psykisk pres. Han ender dog med at forlade universitetet uden eksamenbevis og vandrer hvileløst op langs jernbanesporet i timevis, indtil han er kommet så langt væk at han ikke længere ved hvor han er, og beslutter sig for at hoppe ombord på et tog til den nærmeste by.

Toget han hopper på viser sig dog ikke at være et hvilket som helst godstog, men derimod togvogne tilhørende et rejsende cirkus kaldet "The Benzini Brothers Most Spectacular Show on Earth", med alt hvad der hører til af dyr, akrobater, klovne og såkaldte freaks. Et cirkus, der midt i landets værste økonomiske krise, kæmper for overlevelse sammen med andre cirkustrupper i landet.

Den ældre og fordrukne arbejder Camel, tager ham under sine vinger og Jacob får lov til at blive i cirkusset som arbejder, nederst i fødekæden. Jacob som indtil da har været vant til en kedelig hverdag med studier og en udsigt til at arbejde sammen med sin far som dennes dyreklinik, bliver nu indsluset i en helt anderledes verden,  bygget op om et show som viser sig at være langtfra så idyllisk og fantastisk som det giver sig ud for og  i virkeligheden er styret med hård og brutal hånd af showets ejer, kendt som Uncle Al.

Showets ansvarlige for dyr, den charmerende men skræmmende August, bliver dog hurtigt klar over Jacobs potentiale i form af hans egenskab som dyrlæge studerende og han bliver flyttet fra arbejdernes rækker til en plads nederst i de optrædenes hierarki, hvor dværg-klovnen Kinko bliver hans nye "room-mate" og August samt hans unge yndefulde kone Marlene, hans nye bedste venner.

Sammen med cirkuset rejser Jacob nu land og rige tyndt for at aflægge så mange byer som muligt et visit, alt i mens de kontant er på udkig efter at samle de bedste stumper fra andre kriseramte cirkustrupper op. Livet i et tætpakket og økonomisk trængt cirkus er dog ikke nemt og Jacob må holde fast, i både fysisk og psykisk forstand,  for at overleve i den barske verden.

The show must go on!

Bogens mange begivenheder fanger igennem de knap 330 sider hele følelses-registreret på betagende vis og man lever sig hurtigt ind i Jacobs noget specielle historie, som er både forundrende, fantastisk og skræmmende på én og samme tid.

Den byder på sørgelige øjeblikke, som da Jacobs forældre på tragisk vis omkommer i et biluheld.

På spændende øjeblikke, som da han først bliver optaget i cirkusets mærkværdige trup og bliver lukket ind i en helt ny fortryllende verden.

På sjove øjeblikke, som da han overrasker en dværg mens han onanerer til et blad med tegnede nøgne-kvinder.

På pinlige øjeblikke, som når han plørefuld kaster op udover en uheldig men gavmild luder der er ved at tage hans mødom.

På ulykkelige øjeblikke, som når han bliver forelsket i den eneste kvinde han ikke kan få.

Og endelig på lykkelige øjeblikke, når han sammen med cirkusets dyr og særligt den kloge elefant Rosie er i sit es.

De fleste af bogens 25 kapitler indledes med den gamle Jacobs stille oplevelser på plejehjemmet, hvor han gør sig klar til at besøge det cirkus som har slået pælene i jorden udenfor. Mere end bare at være en måde at indlede flashbacks på, formår disse korte sekvenser dog også at komme ind på debatten om livet som ældre, hvordan de ser på sig selv og hvordan samfundet gør det. Jacob er måske en gammel mand, men hans indædte kamp for ikke at blive behandlet som en senil-tosse og hans indgangsvinkel til fortællingen om sine yngre dage er rørende og giver stof til eftertanke.

Water for Elephants er en helt særlig bog, som jeg tror vil appellere til de fleste. Genremæssigt ligger den sig på grænsen mellem drama, romantik , krimi og historie og skiller med sin enestående "roadtrip" fortælling sig  således ud fra det bredere udvalg man finder på de fleste bogreoler.

Den engelske paperback udgave som jeg har anmeldt her, vil for de fleste med et nogenlunde engelsk ordforråd være til at læse. Der er enkelte gammeldags og specielle "cirkus-ord" som det måske kan værd nødvendigt at slå op, samt nogle få polske-fraser som man dog ikke behøver vide betydningen – men generelt er bogens sprog ret letlæseligt.

Denne paperback udgave er dog også tydeligvis præget af at være trykt i USA. De første 5 sider er korte uddrag fra amerikanske anmelderes lovprisninger af bogen og de sidste ca. 30 er et interview med forfatteren samt et oplæg til spørgsmål der kunne indgå som led i en bogdiskussions klub. Interviewet og diskussionsoplægget er egentligt en meget sjov tilføjelse og ganske interessant, mens lovprisningerne i starten er overflødigt fyld, som helst sikkert kun er med for de potentielle købere der måtte bladre igennem bogen i en butik. – Til gengæld er kvaliteten fin og prisen i den lave ende, sammenlignet med den danske hardback.

Karakter: 9/10

9 stjerner

Anmeldt udgivelse: Engelsk Paperback – ISBN-13: 9788777147753
Originalt Udgivelses år: 2006
Sideantal: 350

Links:

Anmeldelse: Raymond Khoury – Den Sidste Tempelridder

27 februar, 2009 Ingen kommentarer

Den Sidste Tempelridder

Raymond Khoury’s debut fra 2005, er en historisk spændingsroman i stil med Dan Brown’s Da Vinci Mysteriet og eventyrfilm som Indiana Jones og de nyere National Treasure film. Ligesom i disse, er hovedtemaet store arkæologiske opdagelser hvis eksistens truer med at ændre menneskets livsopfattelse.

Fortællingen tager sin begyndelse i 1291 hvor tempelriddernes borg i Akko i kongeriget Jerusalem er under angreb af de muslimske belejrere. Den unge tempelridder Martin må sammen med sine læremester Armaid flygte med det sidst-mulige skib, Tempelfalken, for at sikre ordenens og deres største hemmeligheds overlevelse, gemt i et lille juvelbesat skrin.

Flere hundrede år efter, i vore dage, er den første udstilling nogensinde med skatte fra det romersk-katolske Vatikan kommet på udstilling på det kendte Metropolitan Museum of Art (The MET) i New York.

Under den store åbningsfest, hvor både kendte og politikere deltager, rider fire mænd på hest hen mod museet iført Tempelridder kostumer og autentiske sværd, i hvad der til at starte med ligner en del af showet. Publikum bliver dog hurtigt klar over at der er noget helt galt, da en sikkerhedsvagt brutalt bliver halshugget og de fire ryttere dernæst ridder ind i museet og begynder at ødelægge de montré hvor de værdifulde genstande er udstillet og stjæle indholdet.

På museet befinder sig den 38-årige arkæolog Tess Chaykin sig, som midt i kaoset overværer et nærmest religiøst ritual, da en af de fire mænd klædt som tempelriddere tager en særlig mystisk genstand op og mumler sætningen "Sandheden vil sætte jer fri".

Efter røveriet forsvunder gerningsmændende og FBI sættes på sagen med agenten Sean Reilly i spidsen, med hjælp fra vatikanets udsending, De Angelis. Tess bliver via hendes særprægede vidneudsagn en del af efterforskningen, som hurtigt viser sig at handle om mere og meget større ting end et simpelt kup.

Da gerningsmændende én efter én myrdes af en ukendt person, leder tempelridder sporet, med Tess’ hjælp, i retningen af en tidligere arkæolog kollega ved navn WIlliam Vance og jagten på sandheden fortsætter over atlanten til Europa i tempelriddernes fodspor.

Veritas Vos Liberabit

Bogens handling følger skiftevis de sidste tempelridderes kamp for overlevelse i slutningen af 1200-tallet og nutiden, hvor jagten på deres hemmelighed  og formodede skjulte skat er skudt igang.

Den sidste Tempelridder bliver ofte sammenlignet med Dan Browns Da Vinci Mysteriet, og der er da også visse ligheder. Men hvor Da Vinci Mysteriet fokuser på hemmeligheden om at Jesus fik et barn med Maria Magdalena og har nulevende arvinger, er det i Den Sidste Tempelridder, kristendommen selv og de fire kendte evangelier i det nye testamente der er omdrejningspunktet for bogens plot, omend dette først viser sig et stykke inden i bogen.

Tempelridderordenen får pålagt en helt ny betydning, med en omfattende konspiration og ambition om at udviske linjerne mellem de tre store religioner; Kristendommen, Jødedommen og Islam.

At Den Sidste Tempelridder er Raymond Khoury’s debutroman kan godt mærkes, for selv om hans historie er oprigtig interessant og det bagvedliggende synspunkt bestemt er værd at tage op og diskutere, er hans fortæller evner er ikke helt på niveau med f.eks. Dan Brown.

Bogen ligger godt ud og har flere plot-twists, ganske som det forventes i denne slags bog. Intensiteten falder dog lidt da man først finder ud af hvad Tempelriddernes hemmelighed går ud på, for da begynder de religiøse diskussioner at tage lidt overhånd og fylder ganske enkelt for meget.

Selvom det er ganske interessant at høre argumenter for og imod religion og måske endda lære nogle ting man ikke vidste før, så tager det hastigheden og spændingen af fortællingen på et ganske uheldigt tidspunkt, omtrent 2/3 dele inde i bogen. Det er ærgeligt, men holder man ud lidt længere stiger spændingsniveauet igen dramatisk hen imod bogens nervepirrende og kontroversielle afslutning.

Netop slutningen i Den Sidste Tempelridder er interessant, fordi den ikke ender helt som man tror. Det sidste og alt-afgørende twist kommer faktisk først i de sidste linje på den sidste side. Få sider før den afsløring man finder der, sad jeg personligt med en følelse af at slutningen var "forkert" og var en smule frastødt over hovedpersonernes handlinger. Handlinger som kort efter virker, om ikke rigtige, så i hvert fald ikke så betydningsfulde.

Den Sidste Tempelrider en en energisk og underholdende spændingsroman som tager et nærmest evigt-aktuelt emne op til debat, dog uden selv at turde tage en endegyldig holdning til de spørgsmål den stiller. Det er måske godt for den brede læserskare, men vil uundgåeligt irritere nogen.

Det fortjener ligeledes at blive nævnt, at bogen er filmatiseret som en miniserie i to afsnit af amerikanske NBC og udsendt på TV i Januar 2009. Mon ikke den serie finder vej til en dansk tv-kanal engang senere på året. Jeg vil dog klart anbefale at læse bogen først, da TV-serien er gjort langt mindre alvorlig og har udeladt flere af de kontroversielle holdningspunkter, ligesom mange af de store spændingsmomenter er ændret eller rent film-teknisk bare er dårligt produceret.

Karakter: 7/10

7 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Paperback – ISBN-13: 9788777147753
Originalt Udgivelses år: 2005
Sideantal: 447

Links:

Anmeldelse: Stieg Larsson – Luftkastellet der blev sprængt

16 februar, 2009 Ingen kommentarer

Luftkastellet der blev sprængt

Luftkastellet der blev sprængt er den tredje og sidste krimi i Stieg Larssons enormt populære Millennium trilogi om det mærkelige makkerpar Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.

Bogens handling starter umiddelbart efter den spændende slutning på Pigen der legede med ilden, og det er derfor helt nødvendigt at have læst dén for at følge med i Luftkastellet der blev sprængt.

Hvor Pigen der legede med ilden således i større grad adskiller sig både handlings og tidsmæssigt fra Mænd der hader kvinder, er Luftkastellet der blev sprængt mere en umiddelbar forlængelse af sin forgænger.

Lisbeth Salander og hendes russiske far er begge hårdt såret efter deres sammenstød, da Mikael Blomkvist finder dem på faderens gård, efter at have uskadeliggjort hendes abnorme bror Ronald. Lisbeth bliver med en kugle i hjernen fløjet til hospitalet, hvor hun undergår en større invasiv operation. Få stuer fra hendes, bliver faderen og tidligere sovjetiske spion, Alexander Zalachenko indlagt, med et alvorligt sår fra et øksehug i ansigtet.

På gerningsstedet lykkedes det, med hjælp fra en inkompetent lokal-betjent, muskelbundet og morderen Ronald Niedermann at flygte. Politet står nu med en mildest talt forvirrende sag på hånden, som det kommer til at kræve et bredt samarbejde mellem politiet, Millenniums redaktion, Säpo og Milton Security at redde ud – men som møder uventet modstand fra egne rækker.

Da Lisbeth Salander og mere vigtigt, hendes far, nu er kommet i det offentliges og mediernes søgelys, må den hemmelige afdeling i Säpo, kendt som Sektionen for Speicalanalyse, handle hurtigt for at sikre at den over 30 år gamle hemmelighed om den sovjetiske afhopper forbliver intakt.

Imens må Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist endnu engang arbejde sammen, omend på lidt utraditionel vis, for at rense Lisbeths navn og én gang for alle få hele den frygtelige sandhed frem. En historie som går tilbage lang tid før Salander blev født og inkluderer både staten og det svenske sikkerhedspoliti, i et stort miskmask af konspirationer og skjulte dagsordener.

Har man læst de to første bøger i Larssons Millennium serie, bør man ikke være i tvivl om at han er strålende forfatter. Larsson formår at skrive en vaskeægte page-turner på 671 sider, der som sædvanlig inkluderer både lange beskrivelser af personligheder og institutioner, men gør det på en måde så det hverken føles tørt eller kedeligt og i stedet er med til at gøre historien så meget mere virkelighedstro.

Med forgængeren, Pigen der legede med ilden, blev man efterladt med en cliffhanger-slutning af de helt store og en masse løse tråde. At få samlet alle disse tråde må derfor ses som målet for den tredje bog, og det er lykkedes ganske godt.

Når man når til bogens sidste side, er det såldes med en tilfredsstillende følelse af at have fået historien afsluttet og at være kommet hele vejen rundt om hovedpersonerne. Samtidigt er der dog en tom følelse over at være færdig med en mesterlig trilogi, som man ved med alt sandsynlighed forbliver netop det.

Ser man tilbage på Larsson’s tre bøger, er det med følelsen af at have været del af et helt specielt eventyr, der med Luftkastellet der blev sprængt sætter punktum for uretfærdighederne mod Lisbeth Salander. Bogen tilføjer ikke særligt meget til personlighederne Salander og Blomkvist, men gentager derimod oftest blot de karaktertræk man tidligere har fået beskrevet. I stedet er det i denne tredje bog Salanders forhistorie der for alvor bliver roddet op i og som afsluttes med bravour.

Skulle man alligevel spekulere over en potentiel handling i en fjerde bog (som der går rygter om at der ligget et halv-færdigt manuskript til), kunne man forestille sig at der ville blive fokuseret på Lisbeth Salander’s søster, Camilla Salander, som man hidtill kun har hørt omtalt kort, eller evt. hendes online-bekendtskaber i form af Plague og Trinity i Hackers Republic – omend den historie måske kunne blive en tand for nørdet for den gennemsnitlige læser.

Lufkastellet der blev sprængt er en flot afslutning på en spektakulær trilogi og er man ikke kommet igang med serien, snyder man virkelig sig selv for noget. Stieg Larsson’s alt for tidligere død har muligvis haft noget med hans hurtigt opstående popularitet at gøre, men der er ingen tvivl om at hans evner som forfatter var noget ud over det sædvanlige.

Det bør nævnes at Millennium-trilogien er ved at blive filmatiseret. Første bind, Mænd der hader kvinder , får dansk biografpremiere d. 27 februar i år – en film som jeg personligt ser meget frem til, selvom den nok næppe kan leve op til forventningerne :D

Den udgave der ligger til grund for anmeldelsen her, er en helt ny hardback udgave der udkom  her i starten af februar og som i den forbindelse har fået et cover der adskiller sig helt fra både den tidligere indbundne udgave og de andre bøger i serien. Udgivelsesdatoen og cover-designet hænger formentlig sammen med den snarlige film-udgivelse. Selv synes jeg dog at det nye cover er ret grimt, men til gengæld koster den nye udgave kun ca. halvdelen af den gamle, hvilket er værd at overveje da paperback udgaven først kommer på markedet til September.

Anmeldelse af Stieg Larsson’s to andre bøger i Millennium-trilogien her på Bøgerne:

Karakter: 9/10

9 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Hardback – ISBN-13: 9788770532679
Originalt Udgivelses år: 2006
Sideantal: 671

Links:

Anmeldelse: John Grisham – The King of Torts

7 februar, 2009 Ingen kommentarer

The King of Torts

John Grisham er en populær amerikansk forfatter og tidligere advokat, som med sine spændende courtroom-dramaer er kongen af sin egen niche bog-genre. John Grishams bøger er solgt i millionvis, siden den første bog, A time to kill, udkom i 1989 og flere af hans bøger er filmatiseret med succes, bl.a. Pelikan Notatet, Firmaets Mand, Juryen og Regnmageren.

John Grisham er også blandt mine personlige yndlingsforfattere og jeg har læst de fleste af hans bøger. Blandt dem jeg ikke har fået læst, var The King of Torts (På dansk: Stjerneadvokaten) fra 2003.

Clay Carter er en 31-årig ung advokat i juraens hovedstad Washington D.C. Her arbejder han, på trods af sin eksamen fra det respekterede Georgetown universitet, på advokaternes bund, som bestukket offentlig forsvarsadvokat (PD = Public Defender) for kriminelle der ikke selv har råd til en advokat. Hans klienter er ofte unge sorte stofmisbrugere, voldsmænd og i ny og næ en morder.

På femte år i det offentlige retssystem er Clay ved at være udbrændt og prøver desperat at undgå  de besværlige sager. Han kan ikke udstå sin kærestes rige forældre som anser ham for en taber og konstant minder ham om det, og han bor i en toværelses lejlighed med en gammel jurakammerat.

På en dag som alle andre, befinder Clay sig på retskontoret, hvor en 20-årig sort mand står anklaget for oplagt mord. I sin uopmærksomhed ender sagen hos Clay, der dog straks prøver at give sagen videre til en anden advokat, men uden held.

Hans nye klient Tequila Watson, hvis sag til at starte med ligner en hver anden mordsigtelse, viser sig dog at være et ganske specielt tilfælde. Tequila har været stoffri i længere tid og har altid undgået vold, alligevel har han med tilsyneladende koldt blod skudt en gammel bekendt i hovedet på klods hold, en handling som Tequila Watson selv ikke kan forklare bevæggrunden for. Da Clay Carter begynder at undersøge sagen nærmere, dukker sære spor frem med forbindelse til den amerikanske medicinal industri, og der går ikke lang tid før han bliver kontaktet af en mystisk "skraldemand" kaldet Max Pace, som giver ham et tilbud han ikke kan modstå.

Hurtigere end han kan nå at tænke sig ordenligt om, bliver han inddraget i et selskab af advokater der lever af masse-søgsmål mod store amerikanske virksomheder, herunder særligt medicin-giganterne. Grådighed og udsigten til store honorarer driver værket,  frem for menneskelig retfærdighed. "Tort"-advokaterne lever af at samle en masse klienter i ét stort søgsmål, hvorved de tvinger de sagsøgte selskaber til at indgå forlig med relativt små erstatninger til hver klient, men hvor de selv skummer fløden og tager sig betalt 1/3 af erstatningen i eget honorar.

Clay der før levede af at forsvare fattige og anså sig selv for at være en moralsk person, ændrer langsomt personlighed da hans livsstil bliver mere og mere luksuriøs – med privat jetfly og hvad der ellers hører til i toppen af samfundet. Hvor han før blot var én ud af Washington’s mere end 76.000 advokater bliver han pludselig rig og berømt og kommer på forsiden af landets store aviser. Men den hurtige success har en bagside og "skraldemanden" Max Pace viser sig at være en lidt anden end hvad han udgav sig for.

Clay Carter er en interessant person, som med sin moralske betænkeligheder forekommer ganske ægte. Hans rise-to-power og efterfølgende fald fra tronen – som betyder at han må give afkald på nogle af sine forbehold over for hvad det vil sige at være et godt og anstændigt menneske, kan de fleste nok nikke genkendende til i deres eget liv, hvor alder, økonomisk situation mv. kan betyde en holdnings ændring man måske før anså som umulig.

John Grisham skriver på en medrivende måde så siderne ofte vender sig selv, også selvom der ikke nødvendigt sker noget voldsomt spændende på alle sider. Faktisk er der ingen rigtige plot-twists eller større overraskelser i bogen, udover den hemmelighed som Clay Carter lærer af Max Pace i bogens begyndelse. Derfra er det én lang fortælling om Clays op og nedture i sit nye og delvist uønskede liv som masse-søgsmåls advokat.

Historien er såmænd god og interessant nok, men snarere end en egentligt spændingsroman, er The King of Torts en moralsk beretning om advokatens Clay Carter liv fra middelmådig til rig og tilbage igen, og om de faldgruber som man bør prøve at undgå hvis man skulle stå i en lignende situation.

Bogens største overraskelse er således at der ikke er nogen rigtige overraskelser. Det er ærgerligt for læsere, der som jeg har læst andre af hans bøger, og som sidder og venter på et alt-omfattende handlings-twist indtil sidste side.  At Grisham alligevel formår at holde en fanget gennem de næsten 500 sidder som denne paperback udgave fylder, må derfor tilskrives hans evner som forfatter snarere end spænding i handlingen.

The King of Torts er langfra John Grisham’s bedste bog. Er man til romaner med Jura som omdrejningspunkt eller har man læst andre af Grisham’s bøger, kan den dog godt læses, men forvent ikke et mesterværk. Skal man igang med sin først John Grisham bog, vil jeg uden tvivl foreslå at man istedet starter med en hans bedre værker. F.eks. The Runaway Jury, The Firm eller The Partner som alle er et eller flere nivauer bedre og for alvor viser hvorfor Grisham er mesteren inden for genren.

Karakter: 6/10

6 stjerner

Anmeldt udgivelse: Engelsk paperback- ISBN-13: 9780099416173
Originalt Udgivelses år: 2003
Sideantal: 496

Links:

Categories: Drama, Spænding Tags: ,

Anmeldelse: Ildefonso Falcones – Havets Katedral

29 januar, 2009 Ingen kommentarer

Havets Katedral

Spanske Ildefonso Falcones bog om opførslen af den spanske kirke, Santa Maria de Mar  i 1300-tallets Barcelona, er af mange blevet udråbt som den sydeuropæiske arvtager til britiske Kenn Follets mesterværk Jordens Søjler. Med Jordens Søjler som forbillede og en af de bedste bøger jeg har læst, var det derfor med stor forventning og begejstring at jeg gik i gang med Havets Katedral, efter at have fået den i Julegave sidste år.

I havets katedral møder man i 1320 den 27-årige bonde Bernat, som efter sin fars død arbejder alene på sin store landejendom i den spanske landsdel Catalonien, hvor han dyrker både korn og vin og opdrætter sine dyr. Selvom Bernat således er egnens rigeste bonde, er han stavns-bundet til gården under områdets Lensherre som han skal aflevere dele af sit udbytte til.

Da han som områdets rigeste enke bliver overvældet med ægteskabstilbud fra områdets øvrige familier, falder han straks for den smukke Francesca, som han kort efter gifter sig med. Under bryllupsfesten dukker lensherren dog op og forlanger sådan som loven, kendt som de "de onde skikke", tillader ham at ligge med Bernats kone som den første, hvorefter han tvinger Bernat til også selv at tage hende imod hendes vilje, i det tilfælde at hun skulle gå hen og blive gravid. Efter  det voldsomme overgreb, lukker Francesca sig inde i sig selv og da hun 9 måneder senere føder en søn, foregår det i al stilhed og uden tegn på kærlighed til sønnen fra hendes side.

Alt imens har lensherren af Navarcles pralet med sin virilitet over for sine soldater og områdets øvrige adelige. Da Francesca’s søn viser sig at have det samme modermærke over højre øje som Bernat og hans familie alle bærer på, bliver han derfor hånt indtil han til sidst beslutter sig at hente Francesca og barnet kaldet Arnau til sin borg. Her efterlader han barnet til sultedøden mens Francesca holdes væk.

Det lykkedes dog for Bernat at redde sin søn og han flugter til Barcelona. Kendt som håbets by,  kan man efter sigende blive en fri mand hvis man blot formår at opholde sig i byen i ét år og én dag uden at blive fanget. Han søger tilflugt hos sin søster og hendes mand som er en rig pottemager og som efter stor diskussion indvilliger i at tage dem til sig og lade Bernat arbejde ulønnet mod husly, indtil Bernats søn bliver gammel nok til at starte som lærling i værkstedet og dermed lære et fag som en fri mand.

Arnau vokser op sammen med sin mosters børn og ser kun sin far et par gange om ugen. Efter en ulykke i byens havn, bliver han dog som 8-årig udelukket fra de andre børns selskab og render derefter alene rundt i Barcelonas gader, indtil han en dag møder den 2 år yngre dreng Joan. Joans mor holdes indespærret af hendes mand pågrund af utroskab og faren har aldrig anerkendt drengen som sin søn. Selvom moderen er indespærret, holder de to dog kontakten og tales ved dagligt. Da Arnau efterfølgende begynder at spørge ind til sin egen mor, forklarer Bernat ham at den hellige Jomfru Maria nu er hans mor og Arnau sætter sammen med Joan ud for at finde Maria, som de får at vide holder til i en kirke.

De finder hvad de søger i den lille Santa Maria de Mar kirke, som netop er ved at blive bygget om til en stor og prægtig kirke, kun med borgerne i byens hjælp. De to drenge bliver fascineret af byggeriet og opholder sig dagligt på byggepladsen, hvor de hjælper til så godt de kan ved at give de hårdt arbejdene frivillige bastaix’er vand at drikke, mens de slæber store sten fra stenbruddet ned til kirkens byggeplads.

Arnau bliver senere selv taget ind i bastaix’ernes lav, mens Joan går ind i kirkeordnen og ender som en spansk dominikansk inkvisitor. Man følger Arnau mens hans liv forandrer sig og han oplever livet som både hårdtarbejdene bastaix, hædret soldat for Cataloniens hær, storkøbmand og adelig. Man følger ham under byldepestens hærgen som udrydder den halve befolkning,  under den efterfølgende opblomstring hvor nye muligheder for livsførelse opstår, i kærlighed og sorg og under hans konstante kamp mod sin fortid.

Ikke ulig historier som f.eks. Forrest Gump, skildrer Havets Katedral hovedpersonen Arnau over en hel menneskealder og følger ham i tykt og tyndt og på godt og ondt. Arnau Estanyol kommer fra fattige kår men ender med hjælp af sin sunde fornuft, godhed og en smule held i toppen af samfundet, hvor han gør hvad han kan for at hjælpe den ofte undertrykte fattige del af befolkningen og skaffer sig mange venner såvel som fjender.

Havets Katedral er en god skildring af middelalderens Barcelona, et kapitel af byens historie som der ifølge forfatteren selv ikke tidligere er skrevet meget om. Bogens historie er meget ligefrem og ikke helt så dyb som man finder den i føromtalte Jordens Søjler, men formår dog alligevel at beskrive kontrasten mellem rig og fattig og de magtkampe som Arnau må udkæmpe livet igennem ganske fortræffeligt.

Som det ofte er tilfældet i denne slags historiske romaner, vender livet hurtigt op og ned for hovedpersonerne, og mens man det ene øjeblik sidder og glæder sig over fremgang for bogens helt, kan man det næste øjeblik sidde og bande over lige så stor uretfærdighed.

Hvor katedral byggeriet i Jordens Søjler spiller en væsentligt rolle og der benyttes en del sider på tekniske forklaringer, spiller opførslen af Santa Maria de Mar kirken i Havets Katedral mere en religiøs rolle for hovedpersonen Arnau og der bruges ikke megen tid på bygningsmæssige detaljer. Det gør den mindre tung at læse og giver samtidig bedre plads til resten af plottet.

Som i de fleste andre historiske romaner, blander Ildefonso Falcones i Havets Katedral, historisk fakta og detaljer om Barcelonas oprindelse med opdigtede personligheder og deres livshistorier. Det gøres ganske overbevisende og Arnau er for det meste en virkelighedstro hovedperson der er i stand til både at elske og hade, men som grundliggende er en god og ærlig person som man som læser straks holder med.

Som det er blevet god skik at gøre, slutter Ildefonson bogen af med at fortælle hvilke dele af  historiens plot og detaljer der er sande og hvilke der er modificeret eller helt opdigtede, og man finder ud af at Havets Katedral i stor grad er bygget over virkelighedens hændelser, selvom hovedpersonen Arnau er fiktionel. Er man interesseret i spansk historie eller skal man eventuelt et smut til Barcelona i sommerferien, kan Havets Katedral således også hjælpe til som baggrundsviden. Santa Maria de Mar kirken’s besøgstal er eftersigende steget kraftigt efter udgivelsen af denne bog.

Man skal et godt stykke ind i Havet Katedral før den for alvor bliver en ægte page-turner, som formår at holde en klæbet til siderne i timer ad gangen. Når man først når dertil, er Havets Katedral til gengæld også en fortræffelig og underholdende historisk roman som tager dig tilbage til det 14. århundrede, hvor adlen, kirken og de rige købmænd kæmper om magten og hvor krig mellem middelhavets lande konstant er under opsejling.

Kunne du lide Jordens Søjler vil du sandsynligvis også kunne lide Idelfonso Falcones debutroman. Selvom den ikke er helt lige så omfangsrig er det en virkelig illustrativ og herlig historisk roman som jeg sagtens kan anbefale. Dog kan det måske betale sig at vente på at den billigere paperback udgave kommer senere i år.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk Hardback- ISBN-13: 9788776041328
Originalt Udgivelses år: 2006
Sideantal: 629

Links:

Anmeldelse: Jo Nesbø – Flagermusmanden

14 januar, 2009 Ingen kommentarer

Flagermusmanden

"Harry, Harry Hole" – navnet lyder ikke særligt norsk og udover at hovedpersonen i Jo Nesbø’s første bog i Harry Hole-serien og forfatteren selv kommer fra landet mod nord, er der da heller ikke meget norsk over denne krimi.

Flagermusmanden foregår nemlig i Australien, hvor den norske kriminalbetjent Harry Hole (På australsk kaldet Harry Holy) er blevet sendt til, for at deltage i opklaringen af mordet på en ung kvinde og tidligere norsk TV-kendis.

Den 32-årige og tidligere alkoholiske Harry, bliver sat sammen med den ældre australske betjent fra Sydney, Andrew Kensington; aboriginer, tidligere storbokser og en respekteret person i både politiets og de kriminelles rækker.

Den norske bartenderinde Inger Holter er blevet voldtaget, kvalt og efterfølgende smidt ud på nogle klipper ved vandet og politiet har ikke meget at gå efter. Eftersøgningen peger dem først i retningen af en up-and-coming pusher ved navn Evans White, men beviserne er højst overfladiske og der kommer ingen afgørende gennembrud i sagen. Samtidigt starter Harry en affære med den unge svenske pige Birgitta, som hurtigt udvikler sig til en brusende forelskelse.

Under opklarings-arbejdet får Andrew vist Harry Hole rundt i Sydney og omegens særegne miljø, hvor homoseksualitet er udbredt og hvor det oprindelige folk og de hvide tilkommere lever i en underlig betændt sameksistens. Han møder bl.a. den homoseksuelle cirkus-klovn Otto Rechnagel, den hjemløse Jerry med en fortid som professionel faldskærmsudspringer og den prostituerede Sandra. Harry får gennem Andrew og andre af historiens karakterer, fortalt mange gamle stamme-sagn, myter og andre historier som præger både Harry’s tankegang og bogens plot.

Halvejs inde tager bogen en pludselig opfindsom og grotesk drejning, da et yderligere mord og selvmord vender efterforskningen på hovedet. Den ellers fornuftige eks-alkoholiker Harry vender sig mod flasken i en blanding af sorg, desperation og ulykkelig kærlighed. Beskrivelsen af Harry som drankeren der efter først at være startet ikke kan stoppe igen, er en af bogens rigtig gode segmenter og gør den endnu mere dyster, før den igen lysner lidt op hen imod slutningen. En slutning som dog, uden at røbe for meget, ikke ligefrem følger den velkendte "happily ever after" opskrift.

Bogens titel, Flagermusmanden, har modsat hvad man måske skulle tro, ikke nogen reference til den kappeklædte superhelt fra Gotham City, men stammer fra en af aboriginernes skabelsesberetninger, hvor en stor flagermus vogter over et forbudt træ som sagnets personer, ikke ulig Adam og Eva, i sidste ende ikke kan lade være at spise af. Flagermusmanden er således et tegn på døden for Australiens indfødte.

Harry Hole er en både sympatisk og venlig person, med et frit syn på Sydneys homoseksuelle miljø og australiens oprindelige befolkning aboriginerne. Han er dog samtidigt en til tider hensynsløs og voldelig anlagt betjent, når det kommer til f.eks. afhøring af vidner og andre der kunne formodes at havde nyttig viden, hvor afpresning og trusler om bank er helt acceptable forhørsmetoder. Som person er Harry Hole derfor en alsidig person, der med sin alkoholiske baggrund og komplekse personlighed er en god frontfigur.

Flagermusmanden er for det meste en rigtig spændende bog, hvor ikke mindst dens personskildringer løfter den over flere af konkurrenterne, mens selve mordgåden i store dele af bogen ikke er i fokus. Bogen virker dog til tider en smule rodet og nogle gange tager de mange australske historier og "gode råd" fra bogens forskellige personer overhånd og bliver lidt for filosofiske.

Der skal dog ikke være nogen tvivl om at Flagermusmanden er en forbløffende effektiv krimi og jeg kan kun glæde mig over at der allerede er syv bøger i serien, hvoraf den næste hedder Kakerlakkerne.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk paperback- ISBN-13: 9788770530507
Originalt Udgivelses år: 1997
Sideantal: 344

Links:

Anmeldelse: Michael Crichton – Jurassic Park

7 januar, 2009 Ingen kommentarer

Jurassic Park

Michael Crichton var en amerikansk forfatter af spændings-bøger, ofte med fokus på nye teknologiske muligheder og faren ved udnyttelse af disse. Herhjemme er han nok mest kendt for at være forfatteren til bogen bag Steven Spielbergs populære storfilm Jurassic Park fra 1993, som dengang satte nye standarder for realisme og computeranimation, samt efterfølgeren The Lost World.

Da jeg var yngre, omkring de 11-12 år, var Jurassic Park en af mine yndlingsfilm og jeg købte dengang de to bøger på dansk hos den lokale boghandler. De to tunge og næsten 500 sider lange bøger, har dog nok alligevel været lidt for stor en mundfuld, i hvert fald kan jeg ikke huske at jeg nogensinde fik dem læst. I stedet har de trofast været del af min bogsamling, lige indtil jeg samlede Jurassic Park op i slutningen af December 2008.

Jurassic Park starter på Costa Rica i Mellemamerika. Her er en amerikansk pige på ferie med sin familie, hvor de i et fantastisk naturreservat finder en øde sandstrand og spiser frokost. Pigen Tina går en tur på stranden og op langs trælinjen, hvor hun finder en masse små fuglespor i det bløde sand. Da hun bliver bidt og efterfølgende indlagt på hospitalet med store hævelser, beskriver hun dyret der bed hende som en oprejst øgle på omkring 30 cm og med tre tær som en fugl.

Eksperterne har svært ved at identificere dyret, indtil de finder de halvt-spiste rester af et af de ukendte dyr og sender det videre til undersøgelse i USA. Her ender billeder af dyret til sidst hos Dinosaur eksperten Alan Grant, som leder en stor udgravning af dinosaur redder. Før han når at sætte sig ind i sagen, bliver han og kollegaen Ellie Sattler kaldt til øen Isla Nubar udfor Costa Rica, hvor en af deres sponsorer, den gamle men karismatiske John Hammond, har bygget en ny zoologisk-have og gerne vil have deres input omkring sikkerheden i parken.

Sammen med den lidt specielle og noget negative matematiker Ian Malcolm, den tørre advokat Donald Gennaro og John Hammonds to børnebørn Tim og Lex, ankommer de til den topmoderne park på en ellers ubeboet ø, som hurtigt viser sig at være noget ganske andet og meget større end de havde forestillet sig. På øen har John Hammond, sammen med genetikeren Henry Wu, genskabt en række af fortidens dinosaurer ved hjælp af DNA fundet i blodet på myg. Myg der sugede blod fra dinosaurerne for over 65 millioner år siden og efterfølgende blev fanget i harpiks som så siden blev til rav og bevaret for eftertiden.

Det går dog snart op for de besøgende, at der på trods af overvågningen i parken som holder styr på alle dyrene, har været en række overfald og andre problemer, særligt med de meget intelligente kødædende Velociraptorer. Den dommedags-prædikende matematiker Ian Malcolm forklarer bogen igennem om sin kaos-teori om at intet naturligt kan kontrolleres og holdes nede, hvorfor parken fra start har været dømt til at fejle – før eller senere.

Der går da heller ikke lang tid før problemerne for alvor sætter ind. Da den pengeglade og korrupte computer-ekspert som står bag alle parkens avancerede computersystemer, lukker ned for sikkerhedskontrollen for at stikke af med dinosaur-DNA som kan sælges videre til store summer, slipper nogle af dyrene løs og et helvede bryder løs på den isolerede ø.

It’s a UNIX system! I know this! – Lex Murphy (Jurrasic Park filmen)

Læser man en bog, som man tidligere har set filmversionen af eller omvendt, vil det altid være umuligt ikke at sammenligne de to udgaver på godt og ondt. Det mest interessante er ofte at se hvor tæt instruktøren af filmen har fulgt det oprindelige værk og om den kan leve op til bogen.

Med Jurassic Park vil flertallet formentligt have set filmen først, hvilket også er tilfældet for mig. Når man har læst Crichton’s bog, finder man imidlertid ud af af Steven Spielberg har været meget tro mod bogens plot. Han har forstået at tage de vigtigste og mest spændende bider og har også samlet en nærmest perfekt rollebesætning. Efter at have læst bogen, virker både Jeff Goldblum i rollen som den mærkelige matematiker Ian Malcolm og Wayne Knight (kendt som Newman i tv-serien Seinfield) i rollen som den fedtede computernørd Dennis Nedry, som de helt rigtige til deres respektive roller.

Som det altid er tilfældet med filmatiseringer, er dele af bogens handling skåret væk for at kunne presse filmen ned på de normale ca. 2 timers tid. Hvor det til tider kan ødelægge den oprindelige histories ånd, er det I Jurassic Park’s tilfælde gjort rigtigt godt. Plottet er overordnet set bevaret og der er ikke lavet ret mange større ændringer. Faktisk er det kun de lidt kedeligere og lange passager fra bogen som er skåret væk.

Der er dog i filmversion lavet lidt om på de to børns roller. Hvor Tim i bogen er den ældre bror og  Lex den noget yngre og røv-irriterende sportsinteresserede lillesøster, så er Lex i filmen den ældste og pigen med forstand på computere og Tim den yngre bror som er interesseret i dino’er. Derudover er Hammond og Malcolms skæbne ændret en smule, hvilket dog ikke har den store betydning for handlingen.

Generelt er børnene i bogen mere barnagtige, bange og til tider irriterende som kun børn kan være det.  I bogen er Alex flere gange skyld i at situationen forværres og i et kapitel hvor de sejler ned af en flod og hun alene får den store T-rex til at følge efter dem, har man ikke meget sympati til overs for hende.

Har man set filmen flere gange og kan historien nærmest udenad, er det ikke svært at forestille sig at bogen vil være en halv-kedelig omgang at læse. Derfor er det også et stort plus når bogen Jurassic Park alligevel viser sig at indeholde nok spænding og gys til at holde en fast, gennem næsten 500 sider med dinosaurere.

Selvom filmen er og var en fantastisk oplevelse, kan jeg derfor heller ikke undgå at ærgre mig lidt over at jeg ikke havde muligheden for at læse Jurassic Park på bog før filmen udkom, da det uden tvivl så havde været endnu mere fascinerende læsning.

Jurassic Park indeholder alt det en god spændings-roman bør indeholde. Plottet er ganske velskrevet  og medrivende og personerne interessante og meget forskellige. De videnskabelige fakta er forklaret så hele ideen med en dinosaur-park virker troværdig, mens Ian Malcolms’ dommedags profetier og syn på videnskabens grådighed står i kontrast til det som bliver udført på øen og giver en alternativ vinkel på den videnskabelige udvikling i moderne tid.

Karakter: 8/10

8 stjerner

Anmeldt udgivelse: Dansk paperback- ISBN-13: 9788759503492
Originalt Udgivelses år: 1993
Sideantal: 491

Links:

Categories: Science Fiction, Spænding Tags: